Døden fra Lübeck, Des dodes dantz, 35. + 36. kapitel, Eremit

Eremitten

De Klusener

Got, de du in Marien minsche bist entvangen
Unde letest di an ein bitter cruce hangen,
Ik bidde di umme de marter, de du vor mi ledest willigen,
Unde umme vordênstes willen al diner leven hilligen,
Umme alle der guden werke willen, de in der cristenheit werden gedân,
So se mi armen sunder barmhertichliken an,
Dat dîn dûrbâr lident unde de merter swere
Mote mi jo nu helpen to der ewigen ere,
Wente de guden werke, dâr ik mi hebbe an gepriset,
De ik de to love unde to eren hebbe bewiset,
Dat is de allene bekant, efte se ôk gût werden gericht,
Wente dit wêt ik, dat se jegen dine gûtheit sint gewêrt altes nicht.
Van diner rechtverdicheit hebbe ik vele gelesen unde gehôrt;
De vient heft mi gans vaken ernstliken bekôrt
To allen stunde beide den dach unde ôk de nacht;
In arbeide unde armode hebbe ik mîn levent to einem ende gebracht.
Des wes, here, andechtich nu in desser miner lesten stunt,
De du jammerliken unde sere umme minen willen wordest vorwunt.
O here erlose mi, alse du dedest den hilgen Heliam,(1)
Unde alse du entwidedest den guden konink Ezechiam!(2)
Nim mi, here, ût dessen elende;
Mine sele bevele ik in dine hende.

De doet

Ja broder Konrât, efte wo dîn name is geheten
Diner guden werke werstu altohant geneten.
Got wert di lonen dorch siner groten barmherticheit,
So vern du in di nene gûtdunkelheit
Hefst gehat unde ôk nene glîtzerie,
Men boven al ôtmodich, also de vaders plegen in der wôstenie,
De ere levent mit allen dogeden hebben geziret
Unde van allen dôtliken sunden(3) vlitichliken geviret.
De sint di al gesat vor ein exempel,
Ok holt men se grôt in Godes hilgem tempel,
Alse Paulus, Antonius, Jeronimus unde Macharius,
Silvanus, Benedictus, Eusebius unde Hilarius,
Mit al den anderen vaders, der êr name Gode is bekant,
Der ere sele in dessem levende heft geholden de overen hant.
Unde den lîcham undergeholden in groter spengicheit.
Unde hebben alsus den hemmel gekregen mit gewalt unde strengicheit.
Guder werke Gode to love leten se sik nicht vordreten,
Ritterliken jegen alle sunde gevecht, des let ene Got ewich geneten.
Bistu ene gelîk, dat sulfste lôn gift di Got in dem ewigen leven,
Unde werst barmhertichliken in dat bôk des ewigen levendes gescreven.

Bemærk den lille Jesus-figur for enden af eneboerens stav (forstørret på billedet til højre).

(1) Elias fik særbehandling, da han døde: » Medens de nu gik og talte sammen, se, da kom en lldvogn og Ildheste og skilte dem ad, og Elias for op til Himmelen i Stormvejret.« (2^den Kongebog 2,11)

(2) Ezekias fik ekstra frist og en hjælpende hånd: » [...] HERRENs Ord kom til ham således: "Vend tilbage og sig til Ezekias, mit Folks Fyrste: Så siger HERREN, din Fader Davids Gud: Jeg har hørt din Bøn, jeg har set dine Tårer! Se, jeg vil helbrede dig; i Overmorgen kan du gå op i HERRENs Hus; og jeg vil lægge femten År til dit Liv og udfri dig og denne By af Assyrerkongens Hånd og værne om denne By for min og min Tjener Davids Skyld!" « (2^den Kongebog 20, 4-6)

(3) Dødssynder: En dødssynd er et bevidst og overlagt brud på Guds lov. I modsætning til andre synder, der kan tilgives af Gud, vil en dødssynd bringe sjælen i fortabelse.

Dødssynd forveksles ofte med de 7 hovedsynder: hovmod, misundelse, vrede, dovenskab, gerrighed, frådseri og utugt.


	De Klusener Got, de du in Marien minsche bist entvangen Unde letest di an ein bitter cruce hangen, Ik bidde di umme de marter, de du vor mi ledest willigen, Unde umme vordênstes willen al diner leven hilligen, Umme alle der guden werke willen, de in der cristenheit werden gedân, So se mi armen sunder barmhertichliken an, Dat dîn dûrbâr lident unde de merter swere Mote mi jo nu helpen to der ewigen ere, Wente de guden werke, dâr ik mi hebbe an gepriset, De ik de to love unde to eren hebbe bewiset, Dat is de allene bekant, efte se ôk gût werden gericht, Wente dit wêt ik, dat se jegen dine gûtheit sint gewêrt altes nicht. Van diner rechtverdicheit hebbe ik vele gelesen unde gehôrt; De vient heft mi gans vaken ernstliken bekôrt To allen stunde beide den dach unde ôk de nacht; In arbeide unde armode hebbe ik mîn levent to einem ende gebracht. Des wes, here, andechtich nu in desser miner lesten stunt, De du jammerliken unde sere umme minen willen wordest vorwunt. O here erlose mi, alse du dedest den hilgen Heliam,(1) Unde alse du entwidedest den guden konink Ezechiam!(2) Nim mi, here, ût dessen elende; Mine sele bevele ik in dine hende.		De doet Ja broder Konrât, efte wo dîn name is geheten Diner guden werke werstu altohant geneten. Got wert di lonen dorch siner groten barmherticheit, So vern du in di nene gûtdunkelheit Hefst gehat unde ôk nene glîtzerie, Men boven al ôtmodich, also de vaders plegen in der wôstenie, De ere levent mit allen dogeden hebben geziret Unde van allen dôtliken sunden(3) vlitichliken geviret. De sint di al gesat vor ein exempel, Ok holt men se grôt in Godes hilgem tempel, Alse Paulus, Antonius, Jeronimus unde Macharius, Silvanus, Benedictus, Eusebius unde Hilarius, Mit al den anderen vaders, der êr name Gode is bekant, Der ere sele in dessem levende heft geholden de overen hant. Unde den lîcham undergeholden in groter spengicheit. Unde hebben alsus den hemmel gekregen mit gewalt unde strengicheit. Guder werke Gode to love leten se sik nicht vordreten, Ritterliken jegen alle sunde gevecht, des let ene Got ewich geneten. Bistu ene gelîk, dat sulfste lôn gift di Got in dem ewigen leven, Unde werst barmhertichliken in dat bôk des ewigen levendes gescreven.