Døden fra Lübeck

Lægen

Oversættelse og noter findes længere nede på siden.

Lægen

    De arste
Se ik myn water rechte an
So is myne kunst altomalen ghedaen(1)
De doet wil my nu alsus lonen
He dencket myner nicht lenger to schonen
Mannighem hebbe ick gheholpen myt myner kunst
Eyn deel vmme gelt eyn deel vmme god. eyn deel vmme gunst
Nu kan ik my suluen nicht lenger redden dat leuen:
Worde my ok eyne halue appoteken gheuen
Eyn rike man hadde my boden ghesant
He gaf my eynen nobelen(2) in de hant
Dat ick em guden raed mochte gheuen
Sus hebbe ik em vp de appoteken gheschreuen
Noch ock eyn ander de is mede in dem rade
Dar queme my ok noch af eyne vette brade
Myt velen krancken de eren trost vp my setten
Men de doet en wil myner nicht vorgetten
De sake wyl kort so myt my werden
Dat myn licham wert tho ghevoeget der erden
Hir vmme ik gode alle desse sake beuele
Vnde ick bydde em dat he wylle entfangen myne sele
Cosma vnde damian(3) gy hylgen arsten vnde merteler beyde
Vorweruet my io nu to gode gud gheleyde.

Døden med leen

    De doet
Her doctor vele hefstu ghesecht van dynen kranken
Nu beghinnestu suluen ok sere tho ancken.
God is de hogeste arste vnde de beste(4)
He helpet erst vnde ok in dat leste
He sleyt vnde maket wedder ghesunt alle daghe
An sele an liue na synem behaghe.
Men schal den arsten eren so heft salomon gheschreuen(5)
Hir vmme en schal syk dyn herte nicht vorheuen.
Wente suluen kanstu dy nicht gehelpen klein noch groet
Men god mach dy helpen vth aller noet
Dat deyt he gerne wente he is vul gnaden
So vern du de armen nicht hefst to seer beladen
Vnde hefst to vele geldes van en ghenomen
Al was en dat ok weynich tho hulpe komen
So we dat wil dat syk god siner schal erbarmen
De schal ok barmhertich wesen ouer de notroftigen armen
De hylgen arsten vnde merteler cosma vnde damian
De hebben dyt alsus myt vlyt ghedaen
De mynschen arstedyeden se an sele. an lyue vth rechter myldicheyt
Dar to leten se sik mertelen dorch den louen der cristenheit
Dyner mesterschop en schal allene nicht tohoren
Dattu alle tyt scholest gelt vpboren
Men meyst vmme leue dyne kunst dorch god bewisen
Nicht du allene men al de syk an kunst der arstedie prisen
Dat sy in dem houede. in den benen. efte in dem maghen
Den krancken to gode reysen dat belonet god to ewyggen daghen(6)

Baethckes transskription og oversættelse

    XXXI. DE ARSTE.

735 Se ik mîn water rechte an,
So is mine kunst altomalen gedân.
De dôt wil mi nu alsus lonen;
He denket miner nicht lenger to schonen.
Mannigem hebbe ik geholpen mit miner kunst,
740 Ein dêl umme gelt, ein dêl umme Got, ein dêl umme gunst.
Nu kan ik mi sulven nicht lenger redden dat leven,
Worde mi ôk eine halve appoteken geven.
Ein rike man hadde mi boden gesant,
He gaf mi einen nobelen in de hant,
745 Dat ik em guden rât mochte geven;
Sus hebbe ik em up de appoteken geschreven.
Noch ôk ein ander, de is mede in dem rade,
Dâr queme mi ôk noch af eine vette brade,
Mit velen kranken, de eren trôst up mi setten,
750 Men de dôt en wil miner nicht vorgetten.
De sake wil kort so mit mi werden,
Dat mîn lîcham wert togevoget der erden.
Hîrumme ik Gode alle desse sake bevele
Unde ik bidde em, dat he wille entvangen mine sele.
755 Cosma unde Damiân, gi hilgen arsten unde mertelêr beide,
Vorwervet mi jo nu to Gode gût geleide.

Lægen.

Ser jeg rigtigt på mit vand,(1)
så er min [læge]kunst helt færdig.
Døden vil nu belønne mig således.
Han tænker ikke længere at skåne mig.
Mange har jeg hjulpet med min [læge]kunst.
En del for penge, en del for Gud, en del for [at komme i] gunst.
Nu kan jeg ikke længere redde livet for mig selv,
selvom jeg blev givet et halvt apotek.
En rig mand havde sendt bud efter mig;
han gav mig en nobel(2) i hånden,
for at jeg skulle give ham gode råd.
Så har jeg skrevet ham [recept] til apoteket.
Desuden en anden [patient], der er med i [by]rådet;
der modtog jeg også en fed steg.
Der er mange syge, der sætter deres fortrøstning til mig,
men Døden vil ikke glemme mig.
Det vil snart gå sådan med mig,
at mit lig bliver føjet til jorden.
Derfor overdrager jeg alle disse ting til Gud,
og jeg beder ham, at han vil modtage min sjæl.
Cosmas og Damianus(3) - begge jer hellige læger og martyrer -
giv mig nu god ledsagelse til Gud.

    XXXII. DE DOT.

Her doctor, vele hefstu gesecht van dinen kranken,
Nu beginnestu sulven ôk sere to anken.
Got is de hogeste arste unde de beste,
760 He helpet êrst unde ôk in dat leste.
He sleit unde maket wedder gesunt alle dage
An sele, an live na sinem behage.
Men schal den arsten eren, so heft Salomon geschreven;
Hîrumme en schal sik dîn herte nicht vorheven.
765 Wente sulven kanstu di nicht gehelpen klein noch grôt,
Men Got mach di helpen ût aller nôt.
Dat deit he gerne, wente he is vul gnaden,
So vern du de armen nicht hefst so sêr beladen
Unde hefst to vele geldes van en genomen,
770 Al was en dat ôk weinich to hulpe komen.
So we dat wil, dat sik Got siner schal vorbarmen,
De schal ôk barmhertich wesen over de nôttroftigen armen.
De hilgen arsten unde mertelêr Cosma unde Damiân,
De hebben dit alsus mit vlite gedân.
775 De minschen arstedieden se an sele, an live ût rechter mildicheit,
Dârto leten se sik mertelen dorch den loven der cristenheit.
Diner mêsterschop en schal allene nicht tohoren,
Dattu alle tît scholest gelt upboren,
Men meist umme leve dine kunst dorch Got bewisen;
780 Nicht du allene, men al de sik an kunst der arstedie prisen,
Dat si in dem hovede, in den benen, efte in dem magen;
Den kranken to Gode reisen, dat belonet Got to ewigen dagen.

Døden.

Hr. Doktor, meget har du sagt om dine syge [patienter];
nu begynder du også selv at klage meget.
Gud er den største læge og den bedste;(4)
han hjælper først og også i det sidste.
Han slår [med sygdom] og gør sund igen alle dage.
På sjæl, på krop, efter sit behag.
Man skal ære lægen, sådan har Salomon skrevet,(5)
men derfor skal dit hjerte ikke løfte sig for meget,
når du ikke kan hjælpe dig selv [hverken] lidt eller stort.
Men Gud kan hjælpe dig ud af al nød,
det gør han gerne, for han er fuld af nåde,
forsåvidt du ikke har belastet den fattige for meget,
og har taget for mange penge fra ham,
også når det [kuren] var kommet ham for lidt til hjælp.
Så den der ønsker, at Gud skal forbarme sig over ham,
han skal også [selv] være barmhjertig over for de nødlidende fattige.
De hellige læger og martyrer Cosmas og Damianus(3) -
de har gjort det sådan med flid:
De kurerede mennesker på sjæl, på krop, af ægte godgørenhed,
desuden lod de sig martre af kærlighed til kristendommen.
Din mesterværdighed skal ikke kun gå ud på,
at du altid skal tjene penge,
men især at bevise kærligheden til din [læge]kunst gennem Gud.
Ikke du alene, men alle dem, der roser sig af sin lægekunst,
det være i hovedet, i benet eller i maven.
At opildne den syge til Gud, det belønner Gud til evige dage.(6)

Lægen Døden til lægen Klik på de små billeder for at se de originale sider.

Se evt. siden om den Sorte Død.

Fodnoter: (1) (2) (3) (4) (5) (6)

Vandet...: Urinprøve. Uundværlig del af middelalderens lægekunst. Bemærk flasken i lægens hånd.
nobel...: tidligere en guldmønt i England, først udstedt i 1346 af Edward III, værdi af en halv mark eller 6 shilling og 8 pence, erstattet i 1464 under Edward IV af rosenoblen.
Cosmas og Damianus...: Lægernes og kirurgernes skytsengle. De to tvillinger praktiserede lægegerning gratis, men blev tilsidst pint og halshugget under Kejser Diocletian - formodentlig i år 287.
Gud er den største læge og den bedste ?? Jeg troede, Gud var ansvarlig for pesten, som en straf over mennesket.

Gad vidst hvem Døden regner som den næstbedste læge. Typhoid Mary?

Syrachs bog 38,1: »Vis lægen ærbødighed, nyttig som han er, for også ham har Herren skabt.«
at opildne den syge til Gud... Det er underligt, at lægen pludselig opfordres til at udføre præstegerning. Det skal dog bemærkes, at lægen regnes som gejstlig, fordi han har studeret - i modsætning til kirurgen / bartskæreren, der regnes som en håndværker.

Det er også derfor, lægen optræder imellem 2 verdslige, borgmesteren og junkeren. Se evt. denne note om den overordnede rækkefølge.