Dden fra Lbeck

Kejserinden

Kejserinden

De keyserinne.
Ich(1) wo rechte wunderliken is my to synne
Al byn ik eyne rike eddele keyserinne
Nicht en kan ik hoger in state risen.
Ok en kan sik neyn groterer vorstynne bewysen
In alle desser helen cristenheit
To steruende byn ik noch neynerleiewys bereyt
Gans vele hebbe ik noch myt der werlde to donde
Ik wolde dat my de doet myt vlite schonde:
Wat konde em dat schaden efte he my wolde sparen
Ik byn ok io noch nicht ghans olt van iaren
Do my myn here de keyser ersten nam
Vnde do ik alderersten to eme quam
He ghaf my myne morgenghaue in der stunt
Desse is wol ghewerd vyf vnde twintich dusent punt
Mochte ick dar mede vristen vnde redden myn leuen
Alto malen wolde ick se dar vmme gheuen.
Men ik voele den doet dat en mach anders nicht ghesyn
Wente he lecht my an grote pyn
Myne kynder de moghen in korter tyd werden
De alderweldigesten de dar synt vp erden
Och mochte ik dat af leuen vnde id seen.
Ach neyn leyder leyder id en mach my nicht beschen
God de du my hefst ghesad to dessem stathe
Lad dyne guderterende barmherticheit my io nu komen to bathe

Dden med spaden

De doet
Keyserinne alle dyn herte vnde synlicheit
Hefstu ghelecht an wertlike idelicheit
Myt golde. eddelen steinen hefstu dy behenget
In de wertliken lust so sere ghemenghet
Den licham gheholden in vullen weele
Dantzen reyen vnde to anderem spele
Hefstu dy geouet myt allem vlyt
Gode to denen eyne korte tijd.
Dat was dy vordroten gans sere
Myt velen der vrowen vnde iunckvrowen mere
De vnder dy syn na erem grade:
Kum her hastighen vnde drade
Ik wyl dy vp de erde strecken
Vnde eynen voed lenger recken(2)
Haddestu barmhertich ghewest ouer de armen
God scholde syck dyner wedder erbarmen
Dat were dy nu beter wan alle dyn staed
Dyt segge ik to allen vrowen se syn van sydem efte hoghen graed
Se hebben groten acht wo se dat aes den licham moghen tziren
Des homodighen duuels fest se alsus vnde in anderen sunden vyren
Dar mede godes bot vnde de hylge dach vaken wert ghebroken
Van den ersamen otmodighen de ere sele to ghode tziren en is dyt nicht ghesproken.

Kejserinde Dden til kejserinden Klik p de sm billeder for at se de originale sider.

Baethckes transskription

         IX. DE KEISERINNE.
         Och wo rechte wunderliken is mi to sinne!
         Al bin ik eine rike, eddele keiserinne,
   235 Nicht en kan ik hoger in state risen,
         Ok en kan sik nene grotterer vorstinne bewisen
         In alle desser helen cristenheit.
         To stervende bin ik noch nenerleie ws bereit.
         Gans vele hebbe ik noch mit der werlde to dnde.
   240 Ik wolde, dat mi de dt mit vlite schnde.
         Wat konde em dat schaden, efte he mi wolde sparen,
         Ik bin k jo noch nicht gans olt van jaren.
         Do mi mn here de keiser rsten nam
         Unde do ik alderrsten to em quam,
   245 He gaf mi mine morgengave in der stunt,
         Desse is wol gewest vfundetwintichdusent punt.
         Mochte ik drmede vristen unde redden mn leven,
         Altomalen wolde ik se drumme geven.
         Men ik vole den dt, dat en mach anders nicht gesn,
   250 Wente he lecht mi an grote pn.
         Mine kinder de mogen in korter tt werden
         De alderweldigesten, de dr sint up erden.
         Och mochte ik dat afleven unde it sn!
         Ach nein, leider, leider, it en mach mi nicht beschn!
   255 Got, de du mi hefst gesat to dessem state,
         Lt dine guderterende barmeherticheit mi jo nu komen to bate.

         X. DE DOT.
         Keiserinne, alle dn herte unde sinlicheit
         Hefstu gelecht an wertlike idelicheit.
         Mit golde, eddelen steinen hefstu di behenget,
   260 In de wertliken lust so sere gemenget,
         Den lcham geholden in vullem wele,
         Danzen, reien unde to anderem spele
         Hefstu di geovet mit allem vlt;
         Gode to denen eine korte tt
   265 Dat was di vordroten gans sere
         Mit velen der vrowen unde junkvrowen mere,
         De under di sin na erem grade.
         Kum hr hastigen unde drade;
         Ik wil di up de erde strecken
   270 Unde einen vt lenger recken.
         Haddestu barmhertich gewest over de armen,
         Got scholde sik diner wedder erbarmen.
         Dat were di nu beter, wan alle dn stt.
         Dit segge ik to allen vrowen, se sn van sidem efte van hogem grt.
   275 Se hebben groten acht, wo se dat s den lcham mogen ziren,
         Des homodigen duvels fest se alsus unde in anderen sunden viren,
         Drmede Godes bot unde de hilge dach vaken wert gebroken.
         Van den rsamen tmodigen, de ere sele to Gode ziren, en is dit nicht gesproken.

Ls evt en sammenligning mellem 1496- og 1498-udgaverne.

Fodnoter: (1) (2)

Ich . . .: Det er meget fristende at tro, det er en trykfejl for "Och", men kejserinden siger "Ich" i bde 1489- og 1496-udgaverne, og i Dodendantz fra 1520 siger hun, Ich, wo rechte wunderlyk is my to synne.

Jomfruen siger: Ich wo sere ik my vorverde.

Rkke jer en fod lngere...: Det var almindeligt i tidens litteratur, at Dden strkker de dende. Helt tilbage fra Homers Odysse, 2. sang, linie 100: da ham fra jord bortrykker den langthenstrkkende dds-m. Forfatteren citerer fra bogen "Zwiegesprch zwischen Leben und Tod":

Ik wil dy uppe de erden strecken
Unde eynnen vot lengher recken.


Op til Des Dodes Dantz