Dden fra Lbeck

3. og 4. Kapitel, Dden til paven

Alsus halet de dot uns allen, dat is wis,
den einen junk, den anderen olt, den dridden in seiner besten tt,
Alle maket he uns des natrliken levendes qut.
De sele veler hilgen sint to Gode gekomen,
Den ere levent hastigen hr wart genomen
Van den tyrennen, de dr delgen wolden der hilgen memorien,
Unde doch hebben se hch drmede vormeret ere glorien.
Lese wi doch van sunte Johannen dem hilgen doper,
Den Cristus sulven lovede, k was he sn vrloper,
Do Herodes de konink sat unde was vrolk geworden,
Sande he hastigen hen unde lt den hilgen man morden,
Wol dat he sik nicht hadde vormodet,
Dat he sus hastigen scholde werden gedodet.
Der hilgen sint gewest gans vele.
Den de tyrannen nemen dat lf, men de sele
En konden se en genemen nenerleie ws,
So welkeres minschen levent recht unde gt is,
Stervet de unvorsichtigen, dat schadet der selen nicht,
Men den quaden minschen is dit vrlik, des sit bericht,
Uppe dat wi mogen rechte merken den dt der naturen,
Hr navolgende mit schriften unde mit figuren,
Wo sik vele minschen to sterven beklagen,
Unde wo de dt einen isliken gript bi dem kragen,
Unde wo he sus uns allen beslikt,
Unde wo he dem pawese int rste alsus tosprikt.

De doet       Dat iiii capittel.

Her pawes, du bist de hogeste nu up erden,
Tret hr, du mst mn gelk werden,
Komet alle hr, papen unde k gi leien,
Ik wil ju alle mit desser setzen ummemeien.
Nemande wil ik sparen dran,
He sei pape efte leie, br efte hoveman.

Dden med leen

Komet hr junk, olt, rike, arm, grt unde klene,
Mit rechtem ernste ik ju altomalen mene.
Hebbe gi gude werke vorhengesant,
De komen ju to profite altohant.
It mt wesen, latet ju nicht gruwen;
Cristus heft ju gewernet mit allen truwen;
In dem ewangelio, dr alsus gescreven steit:
Waket unde bedet, weset alle tt bereit,
Wente gi wetten nicht de stunde noch den dach,(1)
Dat Cristus juwe sele van ju nemen mach.
Wuste de hswert to welker tt,
Dat de df queme he wakede myt vlt.
Uppe dat de df em nenen schaden dede,
Unde he sn gt mochte beholden in vrede.(2)
Bi dem waken schole wi vorstn algemeine,
Dat wi scholen wesen van sunden reine.
De waket wl unde is bert.
De nene dtlike sunde(3) up sik wt.
Hrumme is nicht so vrlik, dat is wis,
Men de so levet unde in sodanem state is,
Dr he nicht in sterven wille,
Efte sik dat so hastigen velle.
Hrumme waket, wente de dt sendet ju nenen brf;
He kumt sliken recht so ein df.(4)

Original side Original side Klik p de sm billeder til venstre for at se den originale side.

Fodnoter: (1) (2) (3) (4)

Himmelen og Jorden skulle forg, [...] Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Himmelens Engle, heller ikke Snnen, men kun Faderen alene.. (ogs Markus 13,31-32)
Matthus 24,43 Men det ved I, at vidste husets herre, i hvilken nattevagt tyven kommer, ville han vge og forhindre, at nogen brd ind i hans hus..

Se i vrigt siden om Dden som en tyv om natten.

Ddssynder: En ddssynd er et bevidst og overlagt brud p Guds lov. I modstning til andre synder, der kan tilgives af Gud, vil en ddssynd bringe sjlen i fortabelse.

Ddssynd forveksles ofte med de 7 hovedsynder: hovmod, misundelse, vrede, dovenskab, gerrighed, frdseri og utugt.

Dden / prdikanten citerer her bogen "Zwiegesprch zwischen Leben und Tod" fra ca. 1484:

God sprack mit synem hilgen munde:
Waket unde bedet to aller stunde,
De dod sendet ju neynnen breff,
Mer he kummet slikende alse eyn deff.

Se i vrigt denne note om Dden som en snigende tyv.


Op til Des Dodes Dantz