Døden fra Lübeck

3. og 4. Kapitel, Døden til paven

Alsus halet de doet vns allen dat is wys
Den eynen iunck. den anderen olt. den dridden in syner besten tyd
Alle maket he vns des naturlike leuendes quyt
De sele veler hilghen synt to gode ghekomen
Den ere leuent hastighen hir wart ghenomen
Van den tyrannen de dar delghen wolden der hylghen memorien
Vnde doch hebben se hoch dar mede vormeret ere glorien
Lese wy doch van sunte iohannen dem hilghen doper
Den cristus suluen louede. ok was he syn vorloper
Do herodes de koninck sad vnde was vrolik gheworden
Sande he hastighen hen vnde led den hylghen man morden:
Wol dat he syk nicht hadde vormodet
Dat he sus hastighen scholde werden ghedodet
Der hylghen synt ghewest ghans vele
Den de tyrannen nemen dat lyf men de sele
En konden se en ghenemen nenerleye wys.
So welkeres mynschen leuent recht vnde gud is
Steruet de vnuorsichtighen dat schadet der selen nicht
Men den quaden mynschen is dit varlik des syd bericht
Vppe dat wy moghen rechte merken den doet der naturen:
Hir na volghende myt schriften vnde myt figuren:
Wo syk welke mynschen to steruen beklaghen
Vnde wo de doet eynen isliken grypt by dem kraghen
Vnde wo he sus vns allen beslickt
Vnde wo he dem pawese int erste alsus tosprickt.

            De doet       Dat iiii capittel

HEr pawes du bist de hogheste nu vp erden
Tred her du moest myn ghelik werden:
Komet alle her papen vnde ok gy leyen
Ick wyl iw alle myt desser setzen vmme meyen
Nemande wil ik sparen dar an
He sy pape efte leye bur efte houeman:

Døden med leen

Komet her iunck. olt. rike. arm. groet. vnde klene
Myt rechtem ernste ik iw alto malen mene
Hebbe gy gude werke vorhen ghesant
De komen iw to profite altohant
Id mod wesen latet iw nicht gruwen
Cristus heft iw ghewernet mit allen truwen
In dem ewangelio dar alsus ghescreuen steyt:
Waket vnde bedet weset alle tyt bereit
Wente gy wetten nicht de stunde noch den dach(1)
Dat cristus iuwe sele van iw nemen mach:
Wuste de huswerd to welker tyd
Dat de deef queme he wakede myt vlyt
Uppe dat de deef em nenen schaden dede
vnde he syn gud mochte beholden in vrede(2)
By dem waken schole wy vorstan al ghemeyne
Dat wy scholen wesen van sunden reyne
De waket wol vnde is bereed
De nene dotlike sunde(3) vp syk weed
Hir vmme is nicht so varlik dat is wis
Men de so leuet vnde in sodanem state is
Dar he nicht in steruen wylle
Efte syk dat so hastighen velle
Hir vmme waket wente de doet sendet iw nenen bref
He kumt slyken recht so eyn deef.(4)

Original side Original side Klik på de små billeder til venstre for at se den originale side.

Baethckes transskription

         DE DOT. DAT IV CAPITTEL.
   115 Her pawes, du bist de hogeste nu up erden,
         Tret hêr, du môst mîn gelîk werden.
         Komet alle hêr, papen unde ôk gi leien,
         Ik wil ju alle mit desser setzen ummemeien.
         Nemande wil ik sparen dâran,
   120 He si pape efte leie, bûr efte hoveman.
         Komet hêr junk, olt, rike, arm, grôt unde klene,
         Mit rechtem ernste ik ju altomalen mene.
         Hebbe gi gude werke vorhengesant,
         De komen ju to profite altohant.
   125 It môt wesen, latet ju, nicht gruwen;
         Cristus heft ju gewernet mit allen truwen
         In dem ewangelio, dâr alsus gescreven steit:
         Waket unde bedet, weset alle tît bereit,
         Wente gi wetten nicht de stunde noch den dach,
   130 Dat Cristus juwe sele van ju nemen mach.
         Wuste de hûswert, to welker tît
         Dat de dêf queme, he wakede mit vlît,
         Uppe dat de dêf em nenen schaden dede,
         Unde he sîn gût mochte beholden in vrede.
   135 Bi dem waken schole wi vorstân algemeine,
         Dat wi scholen wesen van sunden reine.
         De waket wôl unde is berêt,
         De nene dôtlike sunde up sik wêt.
         Hîrumme is nicht so vârlîk, dat is wis,
   140 Men de so levet unde in sodanem state is,
         Dâr he nicht in sterven wille,
         Efte sik dat so hastigen velle.
         Hîrumme waket, wente de dôt sendet ju nenen brêf;
         He kumt sliken recht so ein dêf.

Fodnoter: (1) (2) (3) (4)

»Himmelen og Jorden skulle forgå, [...] Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Himmelens Engle, heller ikke Sønnen, men kun Faderen alene.«. (også Markus 13,31-32)
Matthæus 24,43 »Men det ved I, at vidste husets herre, i hvilken nattevagt tyven kommer, ville han våge og forhindre, at nogen brød ind i hans hus.«.

Se i øvrigt siden om Døden som en tyv om natten.

Dødssynder: En dødssynd er et bevidst og overlagt brud på Guds lov. I modsætning til andre synder, der kan tilgives af Gud, vil en dødssynd bringe sjælen i fortabelse.

Dødssynd forveksles ofte med de 7 hovedsynder: hovmod, misundelse, vrede, dovenskab, gerrighed, frådseri og utugt.

Døden / prædikanten citerer her bogen "Zwiegespräch zwischen Leben und Tod" fra ca. 1484:

God sprack mit synem hilgen munde:
Waket unde bedet to aller stunde,
De dod sendet ju neynnen breff,
Mer he kummet slikende alse eyn deff.

Se i øvrigt denne note om Døden som en snigende tyv.


Op til Des Dodes Dantz