Døden fra Lübeck

Indeks og 1. kapitel

Se oversættelse og kommentarer forneden

dyt is dat register

Dat erste capittel is, wo de dot is vifleie art, unde wo alle geboren creatûr môt sterven.
Wo des dodes stunde eddeler is wan de stunde der gebort: dat ii capittel.
Van slimheit des tîtliken gudes jegen dat ewige gud: dat iii capittel.
Van dem pawese: iiij. v. vi.
Van dem keiser: vii. viii.
Van der keiserinnen: ix. x.
Van den cardinalen: xi. xii.
Van den koningen: xiii. xiiij.
Van den bischopen: xv. xvi.
Van den hertogen: xvii. xviii.
Van den abbeten: xix. xx.
Van den godesridderen: xxi. xxii capittel.
Van den monneken: xxiii. xxiiij.
Van den ridderen: xxv. xxvi.
Van den cannonniken: xxvii. xxviii capittel.
Van den borgermêsteren: xxix. xxx capittel.
Van den arsten: xxxi. xxxii.
Van den junkheren: xxxiii. xxxiiij.
Van den kluseneren: xxxv. xxxvi capittel.

Van den borgeren: xxxvii. xxxviii capittel.
Van den studenten: xxxix. xl.
Van den kôpluden: xli. xlii.
Van den klôsternonnen: xliii, xliiij.
Van den amptluden: xlv. xlvi.
Van den werkmêsteren: xlvii. xlviii capittel.
Van den buren: xlix. l.
Van den baginen: li. lii.
Van den hoveruteren: liii. liiij.
Van den junkvrowen: lv. lvi.
Van den amptgesellen: lvii. lviii.
Van der ammen mit dem kinde: lix. lx capittel.
Wôrumme dat so vele plage is in der werlt: lxi.
Wo in vôrtiden alle state der minschen beter weren wan nu: dat lxii gesette.
Wo dat de hilgen Godes breklike minschen sint gewest alse
wi unde hebben sik gewalt gedân umme Got, unde wo Got plichtich is up uns vele plage to senden: dat lxiii capittel.
Wo wi sunderliken dre schedichlike viande hebben, unde ein exempel van twên kluseneren: lxiiij capittel.
Van dem lesten gerichte

unde van dem hilgen levende des groten hilgen sunte Jeronimi, unde van der kortheit und armode desses levendes: dat lxv gesette.
Wo alle minschen werden gestrafet, de sik sulven unde ôk de werlt eddel holt unde se doch it nicht mit dogeden bewisen: dat lxvi cap.
Wo nemant eddel is men de

umme siner rechtverdicheit vorhoget wert van Gode, alse de hilgen Godes: lxvii.
Dat lxviii unde dat leste gesette is, wo dat de dach unde de stunde des dodes allene Gode dem heren bekant is, unde wo de dichter desses bokes begeret, dat Got em wille sine sunde vorgeven unde em gnedich sin.

Dat erste capittel

AL dat geboren wert kumt in de nôt,
Dat it môt liden den bitteren dôt.
Van vîfleie dôt hebbe ik gelesen:
Des êrsten kone wi nicht genesen;
Dat is de dôt der natûr, des wi vorbeiden,
Wan sik de sele van dem live schal scheiden.
Dit is dat greselikeste unde bitterlikeste an dessem leven,
Alse de mêster Aristotiles it heft beschreven.
Adam heft uns gebracht bi dit ungemak,
Do he in dem paradise mit Even Godes gebot brak.
De ander dôt heft manningen vordorven,
Dat is, de der ere is gestorven;
De wecht grote sunde unde schande kleine.
De dridde dôt maket de sele reine,
Unde is, de der werlde stervet unde êr valscheit nicht en acht.
De vêrde dôt heft manningen in de helle gebracht
Unde is, wan de sele mit dôtliken sunden wert vordorven,
So is se dôt vor Gode gestorven.
Mit bicht, ruwe, bote mach se wedderkrigen dat leven.
Wil Got êr dit van siner gnaden geven,

Dette er indekset

Det første kapitel er, hvordan døden er fem slags, og hvordan alle fødte skabninger må dø.
Hvordan dødsstunden er ædlere end fødselsøjeblikket: det II kapitel.
Om dårligheden af jordisk gods imod det evige gode: det III kapitel.
Om paven: IV. V. VI.
Om kejseren: VII. VIII.
Om kejserinden: IX. X.
Om kardinalen: XI. XII.
Om kongen: XIII. XIV.
Om biskoppen: XV. XVI.
Om hertugen: XVII. XVIII.
Om abbeden: XIX. XX.
Om gudsridderen: XXI. XXII kapitel.
Om munken: XXIII. XXIV.
Om ridderen: XXV. XXVI.
Om domherren: XXVII. XXVIII kapitel.
Om borgmesteren: XXIX. XXX kapitel.
Om lægen: XXXI. XXXII.
Om junkeren: XXXIII. XXXIV.
Om eremitten: XXXV. XXXVI kapitel.
Om borgeren: XXXVII. XXXVIII kapitel.
Om studenten: XXXIX. XL.
Om købmanden: XLI. XLII.
Om klosternonnen: XLIII, XLIV.
Om håndværkeren: XLV. XLVI.
Om kirkeværgen: XLVII. XLVIII kapitel.
Om bonden: XLIX. L.
Om beginen: LI. LII.
Om rytteren: LIII. LIV.
Om jomfruen: LV. LVI.
Om håndværkersvenden: LVII. LVIII.
Om ammen med barnet: LIX. LX kapitel.
Hvorfor der er så mange plager in denne werden: LXI.
Hvordan i fortiden alle klasser af mennesker var bedre end nu: Det LXII afsnit.
Hvordan at Guds hellige har været skrøbelige mennesker som vi, og har brugt magt for Gud, og hvordan Gud har pligt til at sende os plager: det LXIII kapitel.
Hvordan vi især har tre skadelige fjender, og et eksempel med to eremitter: LXIV kapitel.
Om den yderste dom og om den store hellige Sankt Jeronimus' hellige liv og om kortheden og armoden af dette liv: det LXV afsnit.
Hvordan alle mennesker bliver straffet, dem der holder sig selv og verden for ædel, og ikke beviser det med dyder: det LXVI kap.
Hvordan ingen er ædel, undtagen dem der for sin retfærdighed bliver forhøjet af Gud, som Guds hellige: LXVII.
Det LXVIII og det sidste afsnit er, hvorledes dagen og timen for Døden kun er bekendt for Herren, og hvorledes digteren af denne bog begærer, at Gud vil tilgive ham sine synder og være ham nådig.

Det første kapitel

Alt, der bliver født, kommer i den nød,
at det må lide den bitre død.
Om fem [slags] død har jeg læst:(1)
Den første kan vi ikke skånes for
Det er naturens død, som vi venter på
når sjælen skal skille sig fra livet
det er det mest græsselige og bitre i dette liv,
som mesteren Aristoteles(2) har beskrevet det.
Adam har bragt [den til] os med sin ugerning,
da han i Paradis med Eva brød Guds bud(3).
Den anden død har fordærvet mange,
det er, dem der er død fra æren;(4)
de lægger ringe vægt på store synder og skændsler.
Den tredje død gør sjælen ren,
og er, de der dør fra verden(5), og ikke agter dens falskhed.
Den fjerde død har bragt mange i Helvede
og er, når sjælen bliver fordærvet med dødssynder(6),
Således er [sjælen] død, død for Gud(7)
Med skriftemål, anger og bod kan I tage livet tilbage.
Vil Gud give jer det af sin nåde,

[Fortsættes på næste side.]

Original side Original side Klik på de små billeder for at se de originale sider.

Fodnoter: (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7)

Den gode pastor har sikkert kigget lidt i St. Augustinus' tekster, der taler om "mors corporis" (den legemlige død, også kaldet "mors temporalis") og "mors animae" (sjælens død), der fører til "mors aeterna" (den evige død).

Og selvfølgelig har han læst de 4 steder i Åbenbaringen, hvor der opereres med 2 slags død - f.eks. Åbenbaringen 2,11 "[...]Den, som sejrer, skal ingenlunde skades af den anden Død." (de 3 andre steder er Åbenbaringen 20,6; 20,14 og 21,8).

Her begår præsten en klassisk fejl: Det var ikke Aristoteles, men derimod Sokrates, der blev dømt til at drikke skarntydesaft. I Platons skrifter kan man læse Sokrates sidste samtale med sine elever, medens giften begyndte at virke.
Se siden om Adam, Eva og arvesynden.
Dø fra æren.....: Miste æren.
Dø fra verden.....: Forsage denne verden.
Dødssynder: En dødssynd er et bevidst og overlagt brud på Guds lov. I modsætning til andre synder, der kan tilgives af Gud, vil en dødssynd bringe sjælen i fortabelse.

Dødssynd forveksles ofte med de 7 hovedsynder: hovmod, misundelse, vrede, dovenskab, gerrighed, frådseri og utugt.

Død for Gud.....: Død i Guds øjne.

Op til Des Dodes Dantz