Døden fra Lübeck

Indeks og 1. kapitel

Se oversættelse og kommentarer forneden

dyt is dat register
Dat erste capittel is wo de dot is vyfleye art. vnde wo alle gheboren creatur moet steruen.
Wo des dodes stunden eddeler is wan de stunde der ghebord dat ij capittel
Van slymheit des tytliken ghudes ieghen dat ewige gud. dat iij capittel.
Van dem pawese iiij. v. vi.
Van dem keyser. vij. viij.
Van der keyserynnen. ix. x.
Van den cardinalen xi. xij.
Van den koningen xiij. xiiij.
Van den bisschopen xv. xvi.
Van den hertoghen xvij. xviij.
Van den abbethen xix. xx.
Van den godes ridderen xxi. xxij capittel.
Van den monneken xxiij. xxiiij.
Van den ridderen xxv. xxvi.
Van den canonnniken xxvij. xxviij capittel.
Van den borghermesteren xxix. xxx. capittel.
Van den arsten xxxi. xxxij.
Van den iuncheren xxxiij. xxxiiij.
Van den kluseneren xxxv. xxxvi. capittel.

Van den borgheren xxxvij xxxviij capittel.
Van den studenten xxxix xl
Van den kopluden xli. xlij.
Van den klosternonnen xliij xliiij
Van den amptluden xlv xlvi.
Van den werckmesteren. xlvij xlviij capittel
Van den buren xlix. l.
Van den baghynen. li. lij.
Van den houeruteren liij liiij
Van den iunckfrowen. lv lvi
Van den ampt gesellen lvij lviij
Van der ammen myt dem kynde. lix lx capittel.
Wor vmme dat so vele plage is in der werlt. lxi
Wo in vortyden alle stathe der mynschen beter weren wan nu dat lxii ghesette
Wo dat de hylghen godes brecklyke mynschen synt ghewest alse wy vnde hebben syk ghewalt ghedaen vmme god. vnde wo god plichtych ys vp vns vele plaghe to senden dat lxiij capittel.
Wo wy sunderliken dre schedichlike viande hebben. vnde eyn exempel van tween kluseneren: lxiiij capittel.
Van dem lesten gherichte

vnde van dem hilghe leuende des groten hilghen sunte ieronimi. vnde van der kortheit vnde armode desses leuendes dat lxv ghesette
Wo alle mynschen werden ghestraffet de syk suluen vnde ock de werlt eddel holt vnde se doch id nicht myt dogheden bewisen dat lxvi. capittel.
Wo nemant eddel is men de

vmme siner rechtuerdicheit vorhoget wert van gode alse de hilghen godes lxvij
Dat lxviij vnde dat leste ghesette is wo dat de dach vnde de stunde des dodes allene gode dem heren bekant is. vnde wo de dichter desses bokes begheret dat god em wille syne sunde vorgheuen vnde em gnedich syn.

            Dat erste capittel

AL dat gheboren wert kumpt in de noet
Dat id moet liden den bitteren doet.
Van vifleye dot hebbe ik ghelesen
Des ersten kone wy nicht ghenesen
Dat is de doet der natur des wy vorbeiden:
Wan sik de sele van dem liue schal scheyden
Dyt is dat greselikeste vnde bytterlikeste an dessem leuen
Alse de mester aristotiles id heft beschreuen
Adam heft vns ghebracht by dyt vnghemack
Do he in dem paradise myt even godes ghebot brack
De ander doet heft manninghen vordoruen
Dat is de der ere is ghestoruen
De wecht grote sunde vnde schande kleyne
De dridde doet maket de sele reyne
Vnde is de der werlde steruet vnde er valscheit nicht en acht
De verde doet heft manninghen in de helle ghebracht
Vnde is wan de sele myt dotliken sunden wert vordorven
So is se doet vor gode ghestoruen
Myt bicht. ruwe. bote mach se wedder krighen dat leuen:
Wil god er dyt van syner gnaden gheuen

Dette er indekset.

Det første kapitel er, hvordan døden er fem slags, og hvordan alle fødte skabninger må dø.
Hvordan dødsstunden er ædlere end fødselsøjeblikket: det II kapitel.
Om dårligheden af jordisk gods imod det evige gode: det III kapitel.
Om paven: IV. V. VI.
Om kejseren: VII. VIII.
Om kejserinden: IX. X.
Om kardinalen: XI. XII.
Om kongen: XIII. XIV.
Om biskoppen: XV. XVI.
Om hertugen: XVII. XVIII.
Om abbeden: XIX. XX.
Om gudsridderen: XXI. XXII kapitel.
Om munken: XXIII. XXIV.
Om ridderen: XXV. XXVI.
Om domherren: XXVII. XXVIII kapitel.
Om borgmesteren: XXIX. XXX kapitel.
Om lægen: XXXI. XXXII.
Om junkeren: XXXIII. XXXIV.
Om eremitten: XXXV. XXXVI kapitel.
Om borgeren: XXXVII. XXXVIII kapitel.
Om studenten: XXXIX. XL.
Om købmanden: XLI. XLII.
Om klosternonnen: XLIII, XLIV.
Om håndværkeren: XLV. XLVI.
Om kirkeværgen: XLVII. XLVIII kapitel.
Om bonden: XLIX. L.
Om beginen: LI. LII.
Om rytteren: LIII. LIV.
Om jomfruen: LV. LVI.
Om håndværkersvenden: LVII. LVIII.
Om ammen med barnet: LIX. LX kapitel.
Hvorfor der er så mange plager in denne werden: LXI.
Hvordan i fortiden alle klasser af mennesker var bedre end nu: Det LXII afsnit.
Hvordan at Guds hellige har været skrøbelige mennesker som vi, og har brugt magt for Gud, og hvordan Gud har pligt til at sende os plager: det LXIII kapitel.
Hvordan vi især har tre skadelige fjender, og et eksempel med to eremitter: LXIV kapitel.
Om den yderste dom og om den store hellige Sankt Jeronimus' hellige liv og om kortheden og armoden af dette liv: det LXV afsnit.
Hvordan alle mennesker bliver straffet, dem der holder sig selv og verden for ædel, og ikke beviser det med dyder: det LXVI kap.
Hvordan ingen er ædel, undtagen dem der for sin retfærdighed bliver forhøjet af Gud, som Guds hellige: LXVII.
Det LXVIII og det sidste afsnit er, hvorledes dagen og timen for Døden kun er bekendt for Herren, og hvorledes digteren af denne bog begærer, at Gud vil tilgive ham sine synder og være ham nådig.

Det første kapitel.

Alt, der bliver født, kommer i den nød,
at det må lide den bitre død.
Om fem [slags] død har jeg læst:(1)
Den første kan vi ikke skånes for
Det er naturens død, som vi venter på
når sjælen skal skille sig fra livet
det er det mest græsselige og bitre i dette liv,
som mesteren Aristoteles(2) har beskrevet det.
Adam har bragt [den til] os med sin ugerning,
da han i Paradis med Eva brød Guds bud.(3).
Den anden død har fordærvet mange,
det er, dem der er død fra æren;(4)
de lægger ringe vægt på store synder og skændsler.
Den tredje død gør sjælen ren,
og er, de der dør fra verden(5), og ikke agter dens falskhed.
Den fjerde død har bragt mange i Helvede
og er, når sjælen bliver fordærvet med dødssynder(6),
Således er hun [sjælen] død, død for Gud(7)
Med skriftemål, anger og bod kan hun [sjælen] tage livet tilbage.
Vil Gud give hende [sjælen] det af sin nåde,

[Fortsættes på næste side.]

Indeks 1. Kapitel Klik på de små billeder for at se de originale sider.

Baethckes transskription

        DIT IS DAT REGISTER.
      Dat êrste capittel is, wo de dôt is vîfleie art, unde wo alle geboren creatûr môt sterven.
      Wo des dodes stunde eddeler is wan de stunde der gebort: dat II capittel.
  5  Van slimheit des tîtliken gudes jegen dat ewige gût: dat III capittel.
      Van dem pawese: IV. V. VI.
      Van dem keiser: VII. VIII.
      Van der keiserinnen: IX. X.
 10  Van den cardinalen: XI. XII.
      Van den koningen: XIII. XIV.
      Van den bischopen: XV. XVI.
      Van den hertogen: XVII. XVIII.
      Van den abbeten: XIX. XX.
 15  Van den godesridderen: XXI. XXII capittel.
      Van den monneken: XXIII. XXIV.
      Van den ridderen: XXV. XXVI.
      Van den canonniken: XXVII. XXVIII capittel.
      Van den borgermêsteren: XXIX. XXX capittel.
 20  Van den arsten: XXXI. XXXII.
      Van den junkheren: XXXIII. XXXIV.
      Van den kluseneren: XXXV. XXXVI capittel.
      Van den borgeren: XXXVII. XXXVIII capittel.
      Van den studenten: XXXIX. XL.
 25  Van den kôpluden: XLI. XLII.
      Van den klôsternonnen: XLIII. XLIV.
      Van den amptluden: XLV. XLVI.
      Van den werkmêsteren: XLVII. XLVIII capittel.
      Van den buren: XLIX. L.
 30  Van den baginen: LI. LII.
      Van den hoveruteren: LIII. LIV.
      Van den junkvrowen: LV. LVI.
      Van den amptgesellen: LVII. LVIII.
      Van der ammen mit dem kinde: LIX. LX capittel.
 35  Wôrumme dat so vele plage is in der werlt: LXI.
      Wo in vôrtiden alle state der minschen beter weren wan nu: dat LXII gesette.
      Wo dat de hilgen Godes breklike minschen sint gewest alse wi unde hebben sik gewalt gedân umme Got, unde wo Got plichtich is up uns vele plage to senden: dat LXIII capittel.
 40  Wo wi sunderliken dre schedichlike viande hebben, unde ein exempel van twên kluseneren: LXIV capittel.
      Van dem lesten gerichte unde van dem hilgen levende des groten hilgen sunte Jeronimi, unde van der kortheit und armode desses levendes: dat LXV gesette.
 45  Wo alle minschen werden gestrafet, de sik sulven unde ôk de werlt eddel holt unde se doch it nicht mit dogeden bewisen: dat LXVI cap.
      Wo nemant eddel is men de umme siner rechtverdicheit vorhoget wert van Gode, alse de hilgen Godes: LXVII.
 50  Dat LXVIII unde dat leste gesette is, wo dat de dach unde de stunde des dodes allene Gode dem heren bekant is, unde wo de dichter desses bokes begeret, dat Got em wille sine sunde vorgeven unde em gnedich sîn.

        DAT ERSTE CAPITTEL
      Al dat geboren wert kumt in de nôt,
      Dat it môt liden den bitteren dôt.
      Van vîfleie dôt hebbe ik gelesen:
      Des êrsten kone wi nicht genesen;
   5  Dat is de dôt der natûr, des wi vorbeiden,
      Wan sik de sele van dem live schal scheiden.
      Dit is dat greselikeste unde bitterlikeste an dessem leven,
      Alse de mêster Aristotiles it heft beschreven.
      Adam heft uns gebracht bi dit ungemak,
  10  Do he in dem paradise mit Even Godes gebot brak.
      De ander dôt heft mannigen vordorven,
      Dat is, de der ere is gestorven;
      De wecht grote sunde unde schande kleine.
      De dridde dôt maket de sele reine,
  15  Unde is, de der werlde stervet unde êr valscheit nicht en acht.
      De vêrde dôt heft mannigen in de helle gebracht
      Unde is, wan de sele mit dôtliken sunden wert vordorven,
      So is se dôt vor Gode gestorven.
      Mit bicht, ruwe, bote mach se wedderkrigen dat leven,
  20  Wil Got êr dit van siner gnaden geven,
      Der he nemant weigert, de se socht mit vlît.
      De vefte is de ewige dôt to ewiger tît;
      Dârvor beware uns Jesus unser here
      Dorch sinen dôt unde siner hilgen vîf wunden ere.

Fodnoter: (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7)

Den gode pastor har sikkert kigget lidt i St. Augustinus' tekster, der taler om "mors corporis" (den legemlige død, også kaldet "mors temporalis") og "mors animae" (sjælens død), der fører til "mors aeterna" (den evige død).

Og selvfølgelig har han læst de 4 steder i Åbenbaringen, hvor der opereres med 2 slags død - f.eks. Åbenbaringen 2,11 "[...]Den, som sejrer, skal ingenlunde skades af den anden Død." (de 3 andre steder er Åbenbaringen 20,6; 20,14 og 21,8).

I mange år troede jeg, at præsten forvekslede Aristoteles med Sokrates, men Mischa von Perger har gjort mig opmærksom på "Den nikomakhæiske etik" af Aristoteles. Her skriver Aristoteles, bind 3, kapitel 6: "Det mest skræmmende af alt er døden (φοβερωτατον δ' ο θανατος), for det er slutningen, og intet, hverken godt eller dårligt, synes længere at eksistere for de døde".

Flere hundrede år senere forsøgte St. Augustin at skelne mellem kroppens død, "mors corporis", og sjælens død. Det sidste er langt det værste, fordi sjælen er mere dyrebar end kroppen (se forrige fodnote).

Middelalderens bøger om Ars Moriendi, kunsten at dø, startede med et tillempet citat af Aristoteles: "Quamvis secundum philosophum Tertio Ethicorum omnium terribilium mors corporis sit terribilissima, morti tamen anime nullatenus est comparanda".

D.v.s.: "Selvom ifølge filosoffen [Aristoteles] i den tredje bog om [nikomakhæisk] etik, af alle forfærdelige ting er kroppens død det mest forfærdelige, kan det alligevel på ingen måde sammenlignes med sjælens død".

Se siden om Adam, Eva og arvesynden.
Dø fra æren.....: Miste æren.
Dø fra verden.....: Forsage denne verden.
Dødssynder: En dødssynd er et bevidst og overlagt brud på Guds lov. I modsætning til andre synder, der kan tilgives af Gud, vil en dødssynd bringe sjælen i fortabelse.

Dødssynd forveksles ofte med de 7 hovedsynder: hovmod, misundelse, vrede, dovenskab, gerrighed, frådseri og utugt.

Død for Gud.....: Død i Guds øjne.

Op til Des Dodes Dantz