Des dodes dantz

Des dodes dantz er trykt i Lübeck år 1489. Bogen bygger løst på maleriet i Mariakirken.

Des dodes dantz har fire forskellige billeder af Døden, der bringes flere gange. For at illustrere de 28 mennesker benyttes 26 træstokke, idet billedet af borgeren er det samme som af kirkeværgen og billedet af den unge adelsmand er det samme som af håndværkersvenden.

Menneskerne står på venstre side og kigger til højre, medens Døden står på højre side og svarer dem, så deres blikke mødes på midten. Eksemplet forneden viser kejserinden og Døden med spade.

Kejserinden og Døden.

Des dodes dantz, titelbladet.

Titelbladet til Des Dodes Dantz starter med de manende ord: "O mynsche dencke wor du bist her ghekomen vnde wattu nu byst. unde wat du schalt werden in korter vryst." ("Oh menneske, tænk på, hvorfra du kommer, og hvad du nu er, og hvad du skal blive om kort tid"), hvilket er et citat fra slutningen af bogen. Derefter kommer der et indeks.

Des dodes dantz består af 1686 linier, 4 gange så mange som maleriet i Mariakirken, hvilket gør det til den længste eksisterende dødedans overhovedet.(1) Teksten er naturligvis inspireret af maleriet i Mariakirken, men der citeres også flittigt fra samtidens andagtsbøger.

Det gælder især de tre indledende samt de otte afsluttende kapitler, der ikke er en del af den egentlige dans. Her citeres der fra "Zwiegespräch zwischen Leben und Tod" og "Boek der profecien, epistelen vnde des hylgen ewangelij auer dat gantze yar mit velen glosen", men også fra masser af andre samtidige bøger, som vi måske ikke engang kender længere.

Der er fire forskellige billeder af Døden.

De forskellige kilder må have forvirret forfatteren med hensyn til, hvem der taler. Kapitel 2 har overskriften: »De doet«, men allerede i første linje, er det forfatteren/prædikanten, der taler: »den doet der natur mothe wy an ghan al ghelike« ("den naturlige død må vi alle lide"). Kapitel 3 slutter med, at nu skal vi høre Døden: »wo he dem pawese int erste alsus tosprickt«. ("hvorledes han først taler således til paven"). Døden starter ganske vist kapitel 4 med at ville dræbe alle: »Komet her iunck. olt. rike. arm. groet. vnde klene« ("Kom her - ung, gammel, rig, fattig. stor, og lille"), men straks efter er det igen prædikanten, der taler ved at citere fra Matthæus 24,42-44 (om Døden som en tyv om natter) og konkludere: »wy scholen wesen van sunden reyne« ("vi skal være ren for synder").

Det samme sker i slutningen, hvor Døden ikke svarer ammen, men i stedet taler til Gud: »See hir du rechtuerdighe god« ("se her, du retfærdige Gud"). Alligevel går der kun fire linjer med brok over den gale menneskehed, før han taler til ammen, »[…] der bistu eyn des kindes moder efte amme«. ("[den tossede verden] af hvilken du er én, barnets moder eller amme.")

De sidste kapitler har overskriften »De doet«, men det viser sig snart (#1502), at det i virkeligheden er prædikanten, der taler: »Wo weynich is der de ere salicheyt vlitich soeken wer ik efte du« ("hvor få er det, der flittigt søger deres salighed, om mig eller dig?") og straks efter (#1507): »de hilghen godes synt mynschen ghewest alse wy« ("Guds hellige [mænd] var mennesker som vi").

Et spejl af samfundet

Kejserinden repræsenterer alle kvinder.

Kært barn har som bekendt mange navne, og Des dodes dantz omtales ofte som speigel des dodes (dødens spejl), efter nogle linier i værket:

Men Des Dodes Dantz er også et spejl et samfundet. De mange ekstra linier bruges til at gøre rækken af dansere bredere. Ikke alene bliver antallet af dansere udvidet med 4, men nogle af de andre bliver ændret for at gøre dem mere generelle, så læseren bedre kan identificere sig med dem. For eksempel bliver ågerkarlen i Marienkirche på maleriet erstattet af borgeren. Man må jo formode, at der var flere borgere i byen end ågerkarle.(2)

Ammen repræsenterer alle mødre.

Udover at antallet af dansere bliver udvidet, er det et gennemgående træk, at Døden ikke kun adresserer den konkrete person, men hele hans/hendes stand: Dødens ord til kejserinden gælder alle kvinder: »Dyt segge ik to allen vrowen« ("det siger jeg til alle kvinder"). Ordene til kannikken gælder alle gejstlige: »Dyt wert nicht ghesecht to dy alleyne / Men alle de anderen papen ik ok dar mede meyne« ("dette bliver ikke sagt til dig alene / men jeg mener også alle de andre gejstlige dermed"). Kritikken af lægen gælder alle, der dyrker medicin: »Nicht du allene men al de syk an kunst der arstedie prisen« ("ikke du alene, men alle, der praler af lægekunsten").

Det er ligegyldigt, om begunen hedder Wobbeke eller Kristineken.

Kritikken af håndværkersvenden går mest på hans udsvævende levned og gælder alle unge (håndværkere): »Amptgheselle id is al eyns wat amptes dat du bist« ("Håndværkersvend, det er det samme, hvilket håndværk du har"). Der var måske ikke så mange ammer i byen, men hun repræsenterer alle mødre: »ik byn des kyndes amme efte moder« ("jeg er barnets amme eller moder"), og som allerede nævnt lader Døden begge muligheder stå åbne: »[…] der bistu eyn des kindes moder efte amme«.

Døden er ofte ligeglad med offerets præcise identitet: Han svarer (den gejstlige) student: »Ia ia her domine efte iohannes wo ik dy schal heten« ("Ja, ja, Hr. gejstlige eller Johannes, hvad jeg [end] skal kalde dig"). Til eremitten: »Ja broder conrat efte wo dyn name is gheheten« ("Ja, broder Conrat, eller hvad dit navn er"). Til jomfruen: »Junckfrowe ghysseltrud efte wo dyn name is gheheten« ("Jomfru Ghysseltrud, eller hvad dit navn er"). Til beginen: »Dat is my like vele wer du hetest wobbeke efte kristineken« ("Det er mig lige meget, om du hedder Wobbeke eller Kristineken").

Jomfruen følges af 70 andre kvinder.

Meget ofte kommer Døden med lange lister over dem, der også omfattes af hans kritik: Karteusermunken fra maleriet bliver til en mere generisk munk, og Døden siger: »du kan være en […]« efterfulgt af en række af hellige ordener: »en cartuser efte ein benedictiner / Ein bernardusmonnik efte ein augustiner / Van dem orden Franciscus, Dominicus efte Anscharius / Ut sunte Martens klôster, Brixius efte van sunte Hilarius […]«. Vi så lige, at Døden ikke kender eremittens navn, men til gengæld kender han alle de kirkefædre, som eremitten skulle have levet op til: »Alse paulus. antonius. iheronimus vnde macharius / Siluanus. benedictus. eusebius vnde hilarius«.

Håndværkeren repræsenterer 98 forskellige håndværk.

Nogle af disse lister er meget lange. Kritikken af kirkeværgen gælder alle andre hverv, hvor der let kan svindles: »Al de mit gelde werden vorlacht synt hyr gemenet / Efte den iennich grot ampt is vorlenet« ("her menes alle, der forvalter penge / eller enhver, der er betroet et stort embede"). Herefter kommer 10 linjer med disse hverv: »So we id ok sy ("hvem det end måtte være") eyn radman eyn schaffer efte eyn vormunder / Eyn schulte eyn schepen eyn olderman efte ein richter / Ein hofmester eyn kokenmester eyn schriuer efte eyn ander dichter […]«.

Vi har allerede set, at Døden hævder ikke at kende jomfruens navn, men det forhindrer ham ikke i at kalde på 70 andre kvinder ved navns nævnelse, der også skal med i dansen: »Wo se ok hethen ("hvad de end hedder") sefke lyseke wobbeke kynke efte margrete. / Drutke ryckel abelke almod vnde agnete: / Wolborch hille heylke vnde kristinke […]«. Til sidst er Døden åbenbart kommet i tanker om jomfruens navn, for opremsningen slutter: »Komet altomalen dantzet myt desser junkfrowen ghyseltrud« ("kom allesammen, dans med denne jomfru Ghyseltrud").

Rekorden er håndværkeren, der skal høre på en lang, rimet og rytmisk liste med ikke mindre end 98 håndværk, der lyder som en libretto af Gilbert og Sullivan: »Du syst ("Du kan være") ein goltsmyt. eyn maler. sydensticker efte ein becker / Eyn scroder. ein snytzer. eyn tymmerman. efte ein steyndecker / Eyn peltzer. remensnyder. eyn schriuer. eyn bynder efte eyn gerwer / Dede maken laken haren scho klippen pattinen luchten efte eyn ander verwer […]«.

Retfærdigvis skal det siges, at det ikke kun er Døden, der rabler lange lister af. Både hertugen og ordensridderen fortæller gladeligt om de mange lande og egne, de har eller gerne ville have haft.

Dodendantz, 1496

Dodendantz, 1496.

Des dodes dantz blev genoptrykt i 1496. For at gøre det mere besværligt fik bogen her en ny titel, "Dodendantz". I resten af dette site refererer navnet "Dodendantz" til bogen fra 1520.

På forsiden (til højre) er en kejserkrone, som blev brugt på mange andre af Mohnkopf-trykkeriets bøger: De salter to dude, 1493, Dodendantz, 1496, Speygel der leyen, 1496, Sunte Birgitten Openbaringe, 1496 Dat narren schyp, 1497, og Reynke de Vos, 1498. Den blev senere brugt til Dodendantz, 1520.

De tre kranier (alle tre eller bare et enkelt) blev brugt flere steder: Sidste side af Reynke de Vos, Speygel der leyen, Dat narren schyp, De salter to dude og Dodendantz, 1520.

I 1489-udgaven kommer teksten i én lang køre. Der er meget lidt tegnsætning, men hver linie starter med et stort bogstav, der er fremhævet med rødt. I 1496-udgaven har man valgt at skrive hver linie for sig (undtagen øverst på siden, hvor billederne tager for meget plads).

Læs evt. teksten fra Dodendantz.

Tekstudgivelse og reproduktion

Teksten blev genudgivet i 1876 af Baethcke, der moderniserede stavemåden meget. Et typisk eksempel er den allersidste linie:
    "Ghedichtet vnde ghesath in der keyserliken stad lubeck na der bord ihesu cristi ..." (original)
    "Gedichtet unde gesat in der keiserliken stat Lubek na der bort Jesu Cristi ..." (Baethcke)
På samme måde kaldte han sin bog for Des dodes danz - altså uden "t".

Nærværende hjemmeside tilbyder:

• Originalteksten fra 1489 er blevet transskriberet. Teksten er opdelt i kapitler (klik på de små billeder nedenfor), og er også tilgængelig på en enkelt side: Des Dodes Dantz.

• 1496-udgaven, Dodendantz, er også transskriberet og kan fås på en enkelt side: Dodendantz.

• Baethckes mere moderniserede tekst er også placeret på de enkelte sider. Dels fordi den kan være mere læsbar med tegnsætning og små og store bogstaver, og dels på grund af hans ordliste.

• Baethcke's plattyske ordbog / ordliste oversætter alle ord til højtysk. Brugen af det enkelte ord er linket til de relevante linjer i Baetchke's tekst. Derfra kan den relevante side — med den oprindelige stavemåde — vælges.

  Denne kringlede tilgang er nødvendig, fordi Baetchke's stavemåde er meget forskellig fra originalen. Derfor skal hans ordliste knyttes til hans egen transskription.

På nærværende hjemmeside er kun kapitel 1 og lægen oversat til dansk. Dette skyldes bl.a. tekstens størrelse og mine manglende evner, men især at meningen med dette site er at præsentere de primære kilder. Dødedansene er digte, og en ord-for-ord oversættelse ville hurtigt blive kedelig.

Kilder og Links

• Des dodes dantz - glimrende indscanning af et 1489-eksemplar hos Germanisches Nationalmuseum I dette eksemplar mangler bladet med "Døden til kejseren" og "kejserinden", og i scanningsprocessen er købmanden faldet ud.

• Des dodes dantz - glimrende indscanning af et 1489-eksemplar hos stiftsbiblioteket i Linköping. I dette eksemplar mangler tre blade: håndværker/kirkeværge - håndværkersvend/amme - sidste side med kolofon.

• Dodendantz - oplaget fra 1496

• Des dodes danz ......nach den lübecker drucken von 1489 und 1496, Tübingen 1876, herausgegeben von Hermann Baethcke.

  Genoptryk af teksten (af ukendte årsager har Baethcke droppet et "t" i titlen). Bogen indeholder ingen billeder, men den komplette tekst, masser af fodnoter og en ordliste (plattysk-højtysk). Bogen kan downloades fra The Internet Archive. Teksten kan læses her.

• Totentänze . . . Die Deutschsprachigen Spätmittelalterlichen Totentänze unter besonderer Berücksichtigung der Inkunabel, Des dodes dantz, Lübeck 1489 af Brigitte Schulte.

  Schulte sammenligner opbygningen af 14 dødedanse (heraf 13 tyske). Sommetider er bogen ubærligt kedelig, men sidste del af bogen er en grundig og fornuftig sammenligning af teksten i Lübeck/Tallinn med Des dodes dantz og Dodendantz.

  Kan downloades: Des dodes dantz - LWL

• Memento mori . . . Bild und Text in Totentänzen des Spätmittelalters und der Frühen Neuzeit af Susanna Warda, 2011.

  Siderne 69-139 og 307-309 handler om de plattyske dødedanse og Den gamle danske Dødedans.

• Speygel des dodes der spätmittelalterliche Totentanz von Lübeck af Irmgard Jaeger. Jeg har haft bogen i årevis, men er aldrig rigtigt kommet i gang med den.

• Max Friedländer udgav et faksimile genoptryk i 1910.

• Alle træsnit fra Mohnkopf's udgivelser kan findes i Albert Schramm's Der Bilderschmuck der Frühdrucke, bind 12.

Yderligere information

• Indholdsfortegnelse og første kapitel
• Lægen
• Des Dodes Dantz, hele teksten fra 1489
• Dodendantz teksten fra 1496-udgaven
• Des Dodes Dantz, teksten med mere moderne ortografi (fra 1876)
  • Plattysk ordbog af Baethcke
• Hermann Botes dødedans
• Der Alte Todtendantz Sächsisch
• Er Dodendantz ældre end Des dodes dantz?
• Andre dødedansbøger.
• Den originale tekst fra maleriet fra 1463.

Fodnoter: (1) (2)

English Døden fra Lübeck Lübeck Bøger Des dodes dantz