Døden fra Lübeck

Des dodes dantz

Des dodes dantz er trykt i Lübeck år 1489. Bogen bygger løst på maleriet i Mariakirken.

Des dodes dantz har fire forskellige billeder af Døden, der bringes flere gange. For at illustrere de 28 mennesker benyttes 26 træstokke, idet billedet af borgeren er det samme som af kirkeværgen, og billedet af ynglingen er det samme som af håndværkersvenden.

Menneskerne står på venstre side og kigger til højre, medens Døden står på højre side og svarer dem, så deres blikke mødes på midten. De to billeder nedenunder viser henholdsvis studenten og Døden med pil.

Des dodes dantz, Studenten Des dodes dantz, Døden til studenten
Studenten. Døden til studenten.
Des dodes dantz, titelblad
Des dodes dantz, titelbladet.

Titelbladet til Des Dodes Dantz starter med de manende ord: "O mynsche dencke wor du bist her ghekomen vnde wattu nu byst. unde wat du schalt werden in korter vryst." (Oh menneske, tænk på, hvorfra du kommer, og hvad du nu er, og hvad du skal blive om kort tid), hvilket er et citat fra slutningen af bogen. Derefter kommer der et indeks.

Des dodes dantz består af 1686 linier, 4 gange så mange som maleriet i Mariakirken, hvilket gør det til den længste eksisterende dødedans overhovedet. Teksten er naturligvis inspireret af maleriet i Mariakirken, men der citeres også flittigt fra samtidens andagtsbøger, som "Zwiegespräch zwischen Leben und Tod" og "Boek der profecien, epistelen vnde des hylgen ewangelij auer dat gantze yar mit velen glosen".

De ekstra linier bruges til at gøre rækken af dansere bredere, således at dødedansen bliver et spejl af samfundet. Ikke alene bliver antallet af dansere udvidet med 4, men nogle af de andre bliver ændret for at gøre dem mere generelle, så læseren bedre kan identificere sig med dem. For eksempel bliver ågerkarlen i Marienkirche erstattet af borgeren(1) (helt ærligt, hvor mange ågerkarle er der i én by?).

På samme måde bliver karteusermunken ret og slet til en munk, og Døden siger »du kan være en...« efterfulgt af en lang liste af hellige ordener: »en cartuser efte ein benedictiner, Ein bernardusmonnik efte ein augustiner, Van dem orden Franciscus, Dominicus efte Anscharius, Ut sunte Martens klôster, Brixius efte van sunte Hilarius...«. Håndværkeren skal høre på en liste over 98 håndværk, der lyder som en libretto af Gilbert og Sullivan, og til jomfruen nævner Døden navnene på 70 piger, der også skal med i dansen.

Udgivelser og navngivning

Des dodes dantz blev genoptrykt i 1496. For at gøre det mere besværligt fik bogen her en ny titel, "Dodendantz". I resten af dette site refererer navnet "Dodendantz" til bogen fra 1520.

Kært barn har som bekendt mange navne, og Des dodes dantz omtales ofte som speigel des dodes (dødens spejl), efter nogle linier i værket:

Den speyghel des dodes, de hir na volgende is;
Alsus halet de doet uns allen, dat is wys.
Døden spejl, der her følger efter;
Således tager Døden os alle, det er vist.

Teksten blev genudgivet i 1876 af Baethcke, der af uransagelige grunde kaldte sin bog Des dodes danz - altså uden "t".

Baethcke er den eneste, der har udgivet teksten, og desværre er han en meget dårlig kilde. Da hans bog ikke indeholdt faksimiler kunne han påstå, at han tekster var ordrette, men en sammenligning viser, at han har foretaget mange afvigelser.

Den mest iøjnefaldende er de mange "accenter" i ord som dôt, natûr og vêrde. Disse accenter optræder ikke i den originale tekst, men er Baethckes måde at skelne mellem åbne og lukkede vokaler. Derudover er der talrige afvigelser - et typisk eksempel er den allersidste linie, som Baethcke gengiver:
»Gedichtet unde gesat in der keiserliken stat Lubek na der bort Jesu Cristi...«.
Hvis man kigger på faksimilen, kan man se, at teksten rettelig lyder:
»Ghedichtet unde ghesath in der keyserliken stad lubeck na der bord ihesu cristi...«

Teksten er altså ubrugelig for filologer, men vi andre må bruge Baethckes tekst, indtil der kommer en bedre udgave.

For at se den originale tekst, klik på listen til venstre, kig i indekset eller klik på de små billeder forneden.

Kun kapitel 1 og lægen er oversat til dansk. Dette skyldes bl.a. tekstens størrelse og mine manglende evner, men især at meningen med dette site er at præsentere de primære kilder. Dødedansene er digte, og en ord-for-ord oversættelse ville hurtigt blive kedelig.

Indeks
Indledning
Døden til paven
Paven
Kejser
Kejserinde
Kardinal
Konge
Biskop
Hertug
Abbed
Ordensridder
Munk
Ridder
Domherre
Borgmester
Læge
Junker
Eremit
Borger
Student
Købmand
Nonne
Håndværker
Kirkeværge
Bonde
Begine
Rytter
Jomfru
Håndværkersvend
Amme med barn
Efterord

Indeks 1. Kapitel Døden med leen Paven Døden til paven Døden til kejseren Ridderen Døden til ridderen Lægen Døden til lægen Borgeren Døden til borgeren Studenten Døden til studenten Købmanden Døden til købmanden Ammen Næstsidste side Sidste side

Kilder

Yderligere information

Fodnoter: (1)

På den anden side er det også meget muligt, at danseren på maleriet oprindeligt var en borger. Se siden om von Melle: Ågerkarl eller Borger?

Op til dødedans-manuskripter