Døden fra Lübeck

Des dodes dantz, Teksten

Des dodes dantz, Forsiden.
Des dodes dantz, title page

Dette er teksten til Des dodes dantz, som den blev udgivet i 1489. Forkortelsen vñ er opløst til "vnde", og enkelte tilfælde af omvendt u/n er ordnet.

I eksemplaret i Germanisches Nationalmuseum mangler bladet med "Døden til kejseren" og "kejserinden", men stiftsbiblioteket i Linköping har venligst sendt mig billeder fra deres eksemplar.

Tegnsætningen er meget sparsom. Normalt indikerer et kolon, at den følgende linje starter med et lille "w". Naturligvis er der en del eksempler på koloner, der ikke er fulgt af et "w", og "w"er, der ikke kommer efter et kolon. Jeg skriver altid første bogstav i hver linie med stort.

Eksemplaret i Germanisches Nationalmuseum er blevet dårligt repareret flere steder; for eksempel ser "werkmester" ud som "wartmester", "wachten" som "wartten", "lullebrodere" som "lulle.Ie-dere", "Vloken" som "Cnoken", og så videre. I disse tilfælde tjekker jeg med eksemplaret i Linköping, men desværre mangler bladet med "de werkmester", så her må vi stole Baethcke.

I linie 1091 mangler starten af ordet "sleue", og i linie 1385 ser "al eyns" ud som "alleyns".

Her følger teksten:

Indhold

dyt is dat register
Dat erste capittel is wo de dot is vyfleye art. vnde wo alle gheboren creatur moet steruen.
Wo des dodes stunden eddeler is wan de stunde der ghebord dat ij capittel
Van slymheit des tytliken ghudes ieghen dat ewige gud. dat iij capittel.
Van dem pawese iiij. v. vi.
Van dem keyser. vij. viij.
Van der keyserynnen. ix. x.
Van den cardinalen xi. xij.
Van den koningen xiij. xiiij.
Van den bisschopen xv. xvi.
Van den hertoghen xvij. xviij.
Van den abbethen xix. xx.
Van den godes ridderen xxi. xxij capittel.
Van den monneken xxiij. xxiiij.
Van den ridderen xxv. xxvi.
Van den canonnniken xxvij. xxviij capittel.
Van den borghermesteren xxix. xxx. capittel.
Van den arsten xxxi. xxxij.
Van den iuncheren xxxiij. xxxiiij.
Van den kluseneren xxxv. xxxvi. capittel.
Van den borgheren xxxvij xxxviij capittel.
Van den studenten xxxix xl
Van den kopluden xli. xlij.
Van den klosternonnen xliij xliiij
Van den amptluden xlv xlvi.
Van den werckmesteren. xlvij xlviij capittel
Van den buren xlix. l.
Van den baghynen. li. lij.
Van den houeruteren liij liiij
Van den iunckfrowen. lv lvi
Van den ampt gesellen lvij lviij
Van der ammen myt dem kynde. lix lx capittel.
Wor vmme dat so vele plage is in der werlt. lxi
Wo in vortyden alle stathe der mynschen beter weren wan nu dat lxii ghesette
Wo dat de hylghen godes brecklyke mynschen synt ghewest alse wy vnde hebben syk ghewalt ghedaen vmme god. vnde wo god plichtych ys vp vns vele plaghe to senden dat lxiij capittel.
Wo wy sunderliken dre schedichlike viande hebben. vnde eyn exempel van tween kluseneren: lxiiij capittel.
Van dem lesten gherichte vnde van dem hilghe leuende des groten hilghen sunte ieronimi. vnde van der kortheit vnde armode desses leuendes dat lxv ghesette
Wo alle mynschen werden ghestraffet de syk suluen vnde ock de werlt eddel holt vnde se doch id nicht myt dogheden bewisen dat lxvi. capittel.
Wo nemant eddel is men de vmme siner rechtuerdicheit vorhoget wert van gode alse de hilghen godes lxvij
Dat lxviij vnde dat leste ghesette is wo dat de dach vnde de stunde des dodes allene gode dem heren bekant is. vnde wo de dichter desses bokes begheret dat god em wille syne sunde vorgheuen vnde em gnedich syn.

Første kapitel

        Dat erste capittel
      AL dat gheboren wert kumpt in de noet
      Dat id moet liden den bitteren doet.
      Van vifleye dot hebbe ik ghelesen
      Des ersten kone wy nicht ghenesen
   5  Dat is de doet der natur des wy vorbeiden:
      Wan sik de sele van dem liue schal scheyden
      Dyt is dat greselikeste vnde bytterlikeste an dessem leuen
      Alse de mester aristotiles id heft beschreuen
      Adam heft vns ghebracht by dyt vnghemack
  10  Do he in dem paradise myt even godes ghebot brack
      De ander doet heft manninghen vordoruen
      Dat is de der ere is ghestoruen
      De wecht grote sunde vnde schande kleyne
      De dridde doet maket de sele reyne
  15  Vnde is de der werlde steruet vnde er valscheit nicht en acht
      De verde doet heft manninghen in de helle ghebracht
      Vnde is wan de sele myt dotliken sunden wert vordorven
      So is se doet vor gode ghestoruen
      Myt bicht. ruwe. bote mach se wedder krighen dat leuen:
  20  Wil god er dyt van syner gnaden gheuen
      Der he nemant weyghert de se socht myt vlyt
      De vefte is de ewighe doet to ewigher tyd
      Dar vor beware vns ihesus vnser here
      Dorch synen doet vnde syner hilghen vyf wunden ere

Andet kapitel

        De doet Dat ander capittel.
  25  Den doet der natur mothe wy an ghan al ghelike
      Junck. olt. groet. kleen. arm. vnde rike.
      De stunde des dodes is beter wan der ghebord(1)
      Wente denne ga wy to dem lone vord
      Dat cristus vns in der tyd vorverf
  30  Do he an dem cruce vor vns starf
      In der bord is dat arbeit anstande
      Dat dar is sorchuoldich mannigherhande
      Dar to is dat leuent in der ioget
      Vorvullet myt sunden vnde veler vndoget
  35  So we de stunde des dodes alle tyd ouerdachte
      Vnde syk suluest helde in guder wachte
      Vnde neene dotliken sunde(2) vullenbrochte
      Dar dem duuel welk denst van scheen mochte
      Vnde leuede in den boden godes des heren
  40  Dem queme de stunde des dodes to groten eren
      Schole wy entfangen dat ewige lon dat dar is grot
      So mothe wy erst liden den bitteren doet
      Nicht schalmen vruchten den naturliken doet
      Men eyn quad leuent dat dar bringet in ewighe noed
  45  Dorch den doet entfangen de guden grot lon sunder feyl
      Nemant kan dar van vthspreken dat mynste deel
      Paulus hadde in dem dridden hemmel ghewest(3)
      Alse men in syner epistelen lest
      He schrift dat he sodans dar heft ghehort
  50  De neen sterflik mynsche mach spreken vort.
      Hir vmme wy armen mynschen slym vnde brecklik
      Dencken mer vp dyt gud dat dar is tytlyk:
      Wen vp dat ewighe gud dat dar is so groet
      Dat cristus vns vorwerf dorch sinen bitteren doet
  55  Hir vmme moghe wy wol doren syn
      To achten tytlik dinck dat dar men heft den schyn
      Dar mede de sele wert belast
      De nu tytlik gud kricht de holt id vast
      Des kone wy nicht ghesadiget werden
  60  Jodoch schole wy nicht lange leuen vp desser erden
      Dat wette wy seker vnde wys
      Desto grotter vnse dorheyt gherekent is
      Eyn iewelk dencke to rugge korte iar:
      Wo vele synt ghestoruen hir vnde dar
  75  De weren eres leuendes io so vry alse wy in desser tyd
      Ok menden se to bruken dat tytlike gud dat nu eyn ander besyt

Tredje kapitel

        Dat iii capittel
      SO we dar nu heft des tytliken gudes vele
      De is groet gherekent in dem spele
      De des nicht en heft heteth eyn armer wicht
  70  Vnde wert gherekent manckt den riken weynich efte nicht
      Doch kan de rechte arme beth godes rike entfangen:
      Wan de ghirighe rike myt xxv gulden scholde aflangen.
      Men leset van eynem riken van ghelde eyn vneddel man
      Dar de rechte rikheyt noch nve in en quam
  75  He wart kranck vnde beghunde ock to olden.
      Do sprack de doer god mochte wol syn rike beholden.
      Dat wolde ik em gunnen mochte ik beholden dat myn
      Dar mede wolde ik tovreden syn.
      ¶Wat schal dat wesen gud vnde groet gheacht
  80  Dar vmme ghesorghet wert dach vnde nacht
      Sus wert id ghekreghen myt swarem arbeyde vnde groter noet
      Vnde wert beseten in anxte vnde sorghen groet
      Vnde wert vorlaten myt pynen wen wy steruen:
      Konde wy denne gode vnse sele eruen
  85  So hadde wy vnse ritterschop hir wol gheouet.
      Denne worde de arme sele nicht bedrouet
      Dat syk eyn eyn iewelk wol berede to desser salighen stunde
      So merke he vth synes herten grunde
      Den speyghel des dodes de hir navolgende is(4)
  90  Alsus halet de doet vns allen dat is wys
      Den eynen iunck. den anderen olt. den dridden in syner besten tyd
      Alle maket he vns des naturlike leuendes quyt
      De sele veler hilghen synt to gode ghekomen
      Den ere leuent hastighen hir wart ghenomen
  95  Van den tyrannen de dar delghen wolden der hylghen memorien
      Vnde doch hebben se hoch dar mede vormeret ere glorien
      Lese wy doch van sunte iohannen dem hilghen doper
      Den cristus suluen louede. ok was he syn vorloper
      Do herodes de koninck sad vnde was vrolik gheworden
 100  Sande he hastighen hen vnde led den hylghen man morden:
      Wol dat he syk nicht hadde vormodet
      Dat he sus hastighen scholde werden ghedodet
      Der hylghen synt ghewest ghans vele
      Den de tyrannen nemen dat lyf men de sele
 105  En konden se en ghenemen nenerleye wys.
      So welkeres mynschen leuent recht vnde gud is
      Steruet de vnuorsichtighen dat schadet der selen nicht
      Men den quaden mynschen is dit varlik des syd bericht
      Vppe dat wy moghen rechte merken den doet der naturen:
 110  Hir na volghende myt schriften vnde myt figuren:
      Wo syk welke mynschen to steruen beklaghen
      Vnde wo de doet eynen isliken grypt by dem kraghen
      Vnde wo he sus vns allen beslickt
      Vnde wo he dem pawese int erste alsus tosprickt.

Døden til paven
Døden til paven

Døden til paven

        De doet Dat iiii capittel
 115  HEr pawes du bist de hogheste nu vp erden
      Tred her du moest myn ghelik werden:
      Komet alle her papen vnde ok gy leyen
      Ick wyl iw alle myt desser setzen vmme meyen
      Nemande wil ik sparen dar an
 120  He sy pape efte leye bur efte houeman:
      Komet her iunck. olt. rike. arm. groet. vnde klene
      Myt rechtem ernste ik iw alto malen mene
      Hebbe gy gude werke vorhen ghesant
      De komen iw to profite altohant
 125  Id mod wesen latet iw nicht gruwen
      Cristus heft iw ghewernet mit allen truwen
      In dem ewangelio dar alsus ghescreuen steyt:
      Waket vnde bedet weset alle tyt bereit
      Wente gy wetten nicht de stunde noch den dach(1)
 130  Dat cristus iuwe sele van iw nemen mach:
      Wuste de huswerd to welker tyd
      Dat de deef queme he wakede myt vlyt
      Uppe dat de deef em nenen schaden dede
      vnde he syn gud mochte beholden in vrede(2)
 135  By dem waken schole wy vorstan al ghemeyne
      Dat wy scholen wesen van sunden reyne
      De waket wol vnde is bereed
      De nene dotlike sunde(3) vp syk weed
      Hir vmme is nicht so varlik dat is wis
 140  Men de so leuet vnde in sodanem state is
      Dar he nicht in steruen wylle
      Efte syk dat so hastighen velle
      Hir vmme waket wente de doet sendet iw nenen bref
      He kumt slyken recht so eyn deef.(4)

Pave
Pave

Pave

      De pawes
 145  God vorbarme dy ouer my. miserere mei(1)
      Maria de helpe my vnde ok de gracia dei
      Al byn ik to grotem state vth vorkoren
      So byn ik doch ghewest myt velen dingen vorworen
      To holden de cristen in eyndrechticheyt:
 150  Wente id in velen landen gans ouel steyt
      De hylghen vaders de vor my in desser stede
      Hebben ghewest vul guder hylghen sede
      Vnde hebben gheluchtet in godes hylghem tempel
      My vnde mynen nakomelingen to eynem exempel
 155  Late ik my duncken dat ik sy ghewest eyn here
      So bedreghe ik my suluen ghans sere:
      Wyl ik mynen staet betrachten vnde bedenken rechte
      So byn ik ghewest eyn knecht aller knechte
      Sodanem knechte behort to denen myt allem vlyt
 160  Och hadde ik dyt ampt wol vor staen in myner tyd
      So mochte ik gode nu offeren myne sele:
      Wente van den bosen tyrannen hebbe ik ghedregen sorge gans vele:
      Wente de torken vnde ok de vnmylden sarracenen
      De de cristen myt allen vntruwen menen
 165  Hebben vp de cristen gherouet vnde ghebrant
      Dar vmme hebbe ik vele leghaten vthghesant
      Myt aflate. vmme ghelt. ieghen desse tyrannen to kreten
      Och hadde ik dat wol an gheleyt des mochte ik ewich gheneten

Døden til paven
Døden til paven

Døden til paven

      De doet
      Her pawes du werest hoch gheresen in state
 170  Der hilghen cristenheit de hogheste prelate
      Sunte peters stede van godes wegen gheholden vp erden
      De anderen prelaten dy deneden vnde glorificerden
      Hefstu dat hylghe ampt recht vnde hyllichlyken vorstaen
      So machstu vroliken vor den richter ghaen
 175  Men ghiricheyt vnde symonia hefstu to vele to stadet
      Ik vruchte id dyner selen schadet
      De prebenden de vor de armen klerke synt ghemaket
      Dar synt al de riken by gheraket
      Myt ghelde. gunst. efte myt listicheit:
 180  Wente alsus dar io nicht gheschreuen steyt
      Is dyt ok so myt dynem willen nicht ghescheen
      So wyl god gnedichliken myt dy ouer seen
      Hefstu ok de vnkristen vor volghet myt vlyt
      Dat wyl god wol belonen tho ewigher tyd.
 185  Dyn losent vnde byndent was heel. vullenkomen. vnde ghans
      Nu mostu myt my in dessen mynen ghemenen dantz
      Hefstu den willen godes vullenbracht alderdinges gans vnde heel
      Dat ewige leuent krichstu in desser stunde sunder iennigerhande feyl.

Kejser
Kejser

Kejser

        De keyser
      Berad god vnde alle myne hylghen patronen
 190  My duncket de doet en wyl myner nicht schonen
      So we is my eft my dat herte wil barsten
      Dar vmme hebbe ik ghesant na vefteyn arsten
      De dar synt vor varen in velen arstedyen
      Eften se dat iummer so konden vlien
 195  Dat myn leuent mochte lenger staen in beholt
      Dar vmme worde nicht ghesparet suluer efte golt
      Men my duncket al lete ik halen alle arsten vth Greken
      Vnde mochte ik to my nemen eyne hele appoteken
      Dat were myt my altes nicht ghewerd
 200  Och hadde ick mynen staed to dem besten ghekerd
      Alle cristene koninge. hartighen vnde greuen
      Mosten syk alle to mynem denste gheuen
      Myt alle der meenheit de vnder en syn beseten
      Noch hadde ick my grotes dynges vormeten
 205  De vnkristen to vorvolghen alse ik dat hebbe ghesworen
      Do ik to eynem keyser wart ghekoren
      Mannigherleye bytter klage is vor my ghekomen
      Hadde ik de gherichtet vnde nicht ghetogert dat mochte my ewich vromen
      God de du bist barmhertich ia dat is wys
 210  Vorbarme dy myner wente id nu de rechte tyd is

Døden til kejseren
Døden til kejseren

Døden til kejseren

        De doet
      Her keyser du werest ghekoren to eynem heren
      De cristenheit to vorstaen vnde to regeren
      Myt dem swerde der rechtuerdicheit
      To holden de hilghen kerken in eyndrechdicheyt
 215  Alle vnkristen to hebben in hathe
      Se to vorvolghen dat togheboret dynem state.
      Den tyrannen to sturen de dar syn vorbolghen
      De de guden cristen so sere vorvolghen
      Men dattu mochtest to hope leggen van golde eynen schat.
 220  Dar vp hefstu dyn herte ghesath
      Sus heft ghiricheyt vnde houardye dy vorblent
      Dattu dy suluen nicht hefst ghekent:
      Wente io hogher staed io mer dogede dar by scholen wesen
      Alse otmodicheit. barmherticheit dar men vele mach van lesen
 225  In dem hylghen ewangelio dar ihesus cristus vnser here
      Van dessen vnde van allen dogheden mere
      Heft ghesproken vnde ok suluen bewyset in den werken
      Uppe dat cristus de hogeste prelate mochte sterken
      Alle prelaten vor dy vnde de na dy komen vort.
 230  Hefstu dy dar na vlitich gherichtet so werstu horen eyn gnedich wort
      Van gode dem du alle dinck to der rekenschop most bringen
      Gha hastighen vort. bystu alsus gherecht so schal dy wol ghelingen

Kejserinde
Kejserinde

Kejserinde

        De keyserinne.
      Ich(1) wo rechte wunderliken is my to synne
      Al byn ik eyne rike eddele keyserinne
 235  Nicht en kan ik hoger in state risen.
      Ok en kan sik neyn groterer vorstynne bewysen
      In alle desser helen cristenheit
      To steruende byn ik noch neynerleiewys bereyt
      Gans vele hebbe ik noch myt der werlde to donde
 240  Ik wolde dat my de doet myt vlite schonde:
      Wat konde em dat schaden efte he my wolde sparen
      Ik byn ok io noch nicht ghans olt van iaren
      Do my myn here de keyser ersten nam
      Vnde do ik alderersten to eme quam
 245  He ghaf my myne morgenghaue in der stunt
      Desse is wol ghewerd vyf vnde twintich dusent punt
      Mochte ick dar mede vristen vnde redden myn leuen
      Alto malen wolde ick se dar vmme gheuen.
      Men ik voele den doet dat en mach anders nicht ghesyn
 250  Wente he lecht my an grote pyn
      Myne kynder de moghen in korter tyd werden
      De alderweldigesten de dar synt vp erden
      Och mochte ik dat af leuen vnde id seen.
      Ach neyn leyder leyder id en mach my nicht beschen
 255  God de du my hefst ghesad to dessem stathe
      Lad dyne guderterende barmherticheit my io nu komen to bathe

Døden til kejserinden
Døden til kejserinden

Døden til kejserinden

        De doet
      Keyserinne alle dyn herte vnde synlicheit
      Hefstu ghelecht an wertlike idelicheit
      Myt golde. eddelen steinen hefstu dy behenget
 260  In de wertliken lust so sere ghemenghet
      Den licham gheholden in vullen weele
      Dantzen reyen vnde to anderem spele
      Hefstu dy geouet myt allem vlyt
      Gode to denen eyne korte tijd.
 265  Dat was dy vordroten gans sere
      Myt velen der vrowen vnde iunckvrowen mere
      De vnder dy syn na erem grade:
      Kum her hastighen vnde drade
      Ik wyl dy vp de erde strecken
 270  Vnde eynen voed lenger recken(2)
      Haddestu barmhertich ghewest ouer de armen
      God scholde syck dyner wedder erbarmen
      Dat were dy nu beter wan alle dyn staed
      Dyt segge ik to allen vrowen se syn van sydem efte hoghen graed
 275  Se hebben groten acht wo se dat aes den licham moghen tziren
      Des homodighen duuels fest se alsus vnde in anderen sunden vyren
      Dar mede godes bot vnde de hylge dach vaken wert ghebroken
      Van den ersamen otmodighen de ere sele to ghode tziren en is dyt nicht ghesproken.

Kardinal
Kardinal

Kardinal

        De cardinal
      Deus meus. God vorbarme dy ouer my tho desser stund
 280  De doet heft myn herte sere vorwund
      Al was ik gheresen hoch in state
      Dat kumpt my altes nicht tho bate
      Dar tho dat myn leuent worde wat vorlenget:
      Wente de doet my alle myne lede dwenget
 285  Vele scholekunste hebbe ik vlitich ghelert
      Manckt anderen prelaten was ik hoch by werd
      Vele dinges mochte ik hebben beth angericht
      Dar ick seer was to vorplicht:
      Wat helpet dat ik was hoch vormeten
 290  Vnde hebbe in eines apostels stede gheseten
      Sodan lon wert my nicht alse den apostelen is gheworden:
      Wente se hebben ghevoret eynen strengen orden
      Dar hebbe ik al ghewest contrarie:
      Wente des dodes hadde ik noch klene memorie:
 295  Wolde de doet my lenger by dem leuende laten
      Dar vmme gheue ik gherne vyfdusent doccaten:
      Myn herte wolde ik denne tho gode setten
      Den ick in myner ioget hebbe vorgetten
      Vnde wolde penitencien don vor mine sunde
 300  Men o we leyder de doet let my nene stunde.

Døden til kardinalen
Døden til kardinalen

Døden til kardinalen

        De doet
      Her cardinal wat wultu vele segghen van dynem state
      Id kumt dy nicht eyne vedderen to bate
      Der hocheyt werstu nu eyn gast:
      Wente alle staed bringet de sele in last:
 305  Wan he wert gheholden nicht recht
      Hore wat de here in dem ewangelio secht
      Se sytten vp dem stole moysi dat volk to leren:
      Wat se iuw segghen dar na schole gy iw regeren
      Men na eren werken en doet gy nicht
 310  Se bynden borden de dar syn swar vnde wycht
      De legghen se vp dat volck suluen roren se de nicht an
      Sus hefstu ok myt den anderen cardinalen gedaen:
      Wente to rome hebbe gy mannighe valsche lyst
      Dar an de pawest vnschuldich ist
 315  Haddestu de bode godes myt flyte vullenbrocht
      Vnde de lere des hylgen ewangeliums ghesocht
      Alse dar to geboret dynem apostelyken state
      Vnde vormeden ghiricheyt dat queme dy nu to bate
      Symonia. ouervloet. houardie. vnde ander sunde hefstu gheacht
 320  Hyr mede hefstu dyn leuent to dem ende gebracht.
      Is dyt so nicht dat is gud vor dy
      Alle dinck wyl god rechte richten des gheloue my.

Konge
Konge

Konge

        De koninck
      Alle de arsten de dar syn in vnsem rike
      De schal men vorboden al ghelike
 325  De dar syn geleret in der kunst der medicinen.
      Wente de doet beginnet my sere to pynen
      He kumpt to my sunder iennigerhande vraghe
      Ick wolde dat wy id myt em mochten setten in daghe
      Hundert iar efte lengher scholde de dach staen
 330  Er he my scholde eyn iawort affghaen
      Dat halue koninckrike wolde ick em setten vor eyn pant
      Men my duncket he wyl beholden de oueren hant
      Hertoghen ridders vnde knechte mosten my eren:
      Wente ik gekoren byn to eynem groten heren
 335  Noch hopede ik to krighen twyer heren lant
      Dar ik des rikes raet al rede hebbe hen ghesant
      Myt vnsen breuen vnde ock in ernste dar na weruen:
      Wente dar to en synt nene gheboren eruen
      Ser vorlanget my wat antwordes dat se my bringen
 340  Efte se my huldighen efte myt ghelde aff dyngen
      Men wat batet id my al hadde ik der ryke noch teyne
      Och were ik nu van sunden reyne
      Dat were eyn gud kleynode myner sele
      O here al desse sake ik dy beuele.

Døden til kongen
Døden til kongen

Døden til kongen

        De doet
 345  Here her konink hoch gheboren vnde ryck.
      Tred her du scalt werden myn ghelyk
      Torneyen. steken. dantzen vnde springen
      Vele nye vunde kondestu hir vorghebringen
      De dar syn ghewest ieghen dat gebot godes des heren
 350  De vnder dy weren ghesath to regeren
      Se hebben myt dy ere kledinge. guden sede. vnde recht vorkeret
      Vnde sus van dy nye sunde vnde vele vnplicht gheleret
      Der cristenheit de dar wert vorvolget van den tyrannen
      Der scholdestu bistaen myt al dynen guden mannen
 355  Dat behort ok tho dynem konynckliken state
      Ok scholdestu holden eyne velighe vrye strate
      Den bur nicht laten beschatten bouen syne pacht
      Dyt hefstu eyn del ringe efte kleen gheacht
      Du byst ghehilget. ghecrezemet. gesaluet gode dem heren
 360  Up dattu dy van synen gheboden nicht scholdest keren
      Dat recht beschermen. dat vnrecht straffen laten
      Hefstu dyt ghedaen als dyn staed ghebedet dat mach dy ewich baten

Biskop
Biskop

Biskop

        De bisschop
      Pax domini nostri vnde sine grote barmherticheyt
      De sy my vnde to allen tyden bereyt:
 365  Wente alse my duncket by brecklicheyt myner naturen
      So en wyl myn leuent nicht lange duren
      Al byn ik eyn bysschop van godes wegen ok wol gelerd
      So byn ick doch alder dinges vor den doet vorverd
      Wente nu kumpt my dat to synne dat paulus heft gheschreuen
 370  To sinem iunger thimotheo wo eyn recht bisschop schal leuen.(1)
      Wat god to desser tyd nu wyl van my maken:
      Wente ik vrochte my schuldich an velen saken:
      Krich vnde orlich is hir begynnet in mynem sticht
      Ick wolde dat id al in vreden were wol entricht
 375  Ik vrochte de duuel heft sodaen twedracht gheschapen:
      Wente de meyste krych manckt den cristen kumpt her van den papen
      So seggen de leyen wente id is leyder meyst also
      De capittelsheren reden my ok leyder alle hir to
      Dat ik krich scholde voren in sodaner vpsate
 380  Dat id scholde komen my vnde dem helen stichte to bate
      Hir vmme leyder werd hir nu gherouet vnde ghebrant
      Vnde mannich arm vnschuldich minsche gheschant
      Cristus de vor my starf vnde is wedder van dode vpghestan
      De see my to desser stunde gnedichliken an

Døden til biskoppen
Døden til biskoppen

Døden til biskoppen

        De doet
 385  Her bisschop du werest ghekoren to vorende prelatur
      Nu klaget ouer dy beyde borger vnde bur:
      Krich vnde orlich hefstu ghehad in dynem stichte
      Dar synt geworden weysen vnde arme wichte
      Van dynem homode vnde ghiricheit heft syk dyt ghesaket
 390  Dyner papheyt hefstu eyn quaet exempel gemaket
      Drye sprak ihesus to sunte peter make dy bereyt
      Hefstu my leef so weyde myne cristenheit(2)
      By sunte peter wert vns vornomen
      Alle de to iennighem state syn gekomen
 395  Den heft cristus gheboden sine schapken to weyden
      Up dat se nemant moghe vorderuen vnde vorleyden
      Vele prelaten achten de wulle. dat is ghenuth. van eren schapken ghemeyne:
      Wo se vorder an sele. an lyue varen achten se kleyne
      Sus werden de schape cristi van en gheplucket. ghemelket. gheslacht vnde nicht gheweydet:
 400  Wente de here ihesus dyt in dem ewangelio so nicht en bedet.
      De schapken de du van godes wegen scholdest voeden vnde bewaren
      Synt vorbystert vnde eyn deel ouel ghevaren.
      Got wyl van dy esschen dit dure pand
      Bystu ok vnschuldich so is dyn leuent wol bewant
 405  De werdighen prelaten de in god ere vndersaten leef hebben vnde ok dat recht
      Ghetziret myt dogheden van den is dyt nicht ghesecht.

Hertug
Hertug

Hertug

        De hertoch
      Helpet gy hilgen dre konynge wo kome ick in desse noed
      Ik vruchte dat mi al rede esschet de doet
      Myn dynck en is noch so slicht nicht gemaket
 410  Ok en heft he de tyd noch nicht wol geraket
      Nicht hope ik alrede to steruen:
      Wente ik noch ersten dencke stede vnde lande to verwerven
      An twen efte dren riken my nicht en noghet
      My en werden denne noch vele andere rike to ghevoeget
 415  Id sy hollant. brabant. gelren vnde brogondien
      Brunswik. luneborch. cleue vnde kattelonien
      Pomeren. mekelenborch. sassen vnde dat lant tho myssen
      Vlanderen. grossen. osterik. vnde ock dat lant tho switzen
      Dyt wyl my alle feylen al worde dar ock vele vmme ghewaget
 420  Myt mynen nabers habbe ik id begint vnde vaken myt en ghedaget
      Mochte ik leuen se scholden na myner pypen al springen
      Efte se scholden syk eyne korte tyd eynem summen gheldes afdingen
      So lange wente ik echt eyns by se konde raken
      So wolde ik ene dat neynerleye wis so gnedich maken
 425  Men o we de doet let my myt en nicht betemen
      An mynen dank wyl he my van henne nemen

Døden til hertugen
Døden til hertugen

Døden til hertugen

        De doet
      Hastigen tret hir an hertoch here hoch gheboren:
      Wente to dantzen bistu gantzliken vtvorkoren
      Du begherest noch mer herschop der stede vnde ok der lande
 430  Dar to denst vnde pacht van den mynschen mannigerhande
      Beyde wat dy behort noch myn nouwe eyn holten sarck
      Vnde eyn lynnen laken. gewert v schilling efte eine halue mark.
      God. heft dy ghesat to grotem state
      Hefstu den wol geholden dat kumpt dy nu to bathe
 435  Vele vorsten synt vp erden nicht du alleyne
      Se achten eyn deels de bode godes vnde dat hilghe ewangelium kleyne
      Etlike laten de stratenrouers dorch ere lant theen
      Vnde myt en se dorch de vingher seen
      De varende kopman heft van en kleen vorhach
 440  De dar mod holden der lande vmmeslach
      Etlike heren syn. moghen se stede vnde lande vorweruen
      Dar laten se mannigen vnschuldigen vmme steruen
      Vlensekers. plumenstrikers de hebben ok by syk etlike heren
      Myt den se der armen sweed vnde bloet vorteren.
 445  Desse moten seggen placebo van erem loue
      Sede iemant anders de moste vth erem houe
      Dar synt ok mannighe dorchluchtede vorsten vul aller rechtuerdicheyt
      Byst du der eyn vrochte nicht de hemmel is dy bereyt.

Abbed
Abbed

Abbed

        De abbet
      Help god vnde maria ik byn ghans kranck.
 450  Schal ik alrede steruen dat schuet an mynen danck
      In viij capittelen hebbe ik gewesen
      Dar horde ik van vnsem orden lesen:
      Wo he van den hylghen vaderen is gesettet an
      Alse ik id rechte hebbe vorstan
 455  Hadde ik dat so gheholden myt vlijt
      Myt al mynen broderen de mit my syd
      Dat scholde my nu komen to bate
      Al byn ik ghekomen to grotem state
      Dat wyl my nicht vele profitelik wesen
 460  Ik hebbe ok er in eynem capittel ghelesen
      So we to grotem state is ghebracht
      Sundiget de dat wert vor gode groter gheacht
      Men eft he eyn ringer man were
      Desto mer ik my nu vorvere:
 465  Wo my god wyl richten nu int leste:
      Wol dat ick in vnses klosters beste
      Hebbe ghekoft vnde gemaket vele rente
      To nutte vnde tho bathe vnsem helen convente
      Mochte ick noch leuen vnde der kranckheit genesen
 470  Dar vor wolde ik xv psalter lesen
      Men de doet let sik nicht afdingen iennige tyd
      O domine ihesu adiuua me. wente al myn hopen an dy lijd.

Døden til abbeden
Døden til abbeden

Døden til abbeden

        De doet
      Her abbet wo klaghestu dyne noed so sere.
      Moste doch steruen cristus vnse here.
 475  Er he wolde komen in syn rike
      Dar to de hylghen alghelike
      Van nemen hilghen lestmen de dar sy
      He moste ersten steruen des loue my
      Is van dy recht gheholden de hylghe orde
 480  Na der rechten reformacien so syk dat gheborde
      Vnde hefstu dine monneken rechte reformeret
      Alse de hylghen vaders dat hebben gheordineret
      In willighem armode. horsam. vnde othmodicheyt
      Hir vp dat fundament dynes ordens steyt
 485  Dar to in dem boden vnde raden godes in eynem vullenkomen leuen
      Alse in dem hilghen ewangelio steyt gheschreuen
      Dar id cristus de aldervullenkomeste man
      In worden vnde hylghen werken heft ghesettet an
      Dar vth de hylghen vaders hebben ghenomen
 490  Dat fundament dar dyn orde is vth ghekomen
      Hefstu id vullenbracht myt allem vlyt
      Grot lon entfangestu nu vnde to ewiger tyd
      Hefstu ok houart ghiricheyt. quatzerie bedreuen efte ander sunde
      God wyl nicht vorgeten eyne stunde
 495  Na dynem state wert he id reken grod
      Tred vort erst mostu lyden den byttere noet.

Korsfarer
Korsfarer

Korsfarer

        De godes ridder.
      Help maria wo selsen is my iummer geworden
      Twyntich iar hebbe ik ghewest in dessem werdighen orden
      Alsus was ik ein anname man to voren
 500  Hir vmme wart ik vor eynen groten mester ghekoren
      Ouer dessen orden van den ritterliken broderen
      Eyn here tho wesen ouer eyn groet lanth myt velen goderen
      De slote vnde ander gud den ordensheren tho vorlenen
      Hir vor se my myt allen truwen mosten denen
 505  So wan myn bot to ene quam spade efte vro
      Ok mosten my denen al dat ghemene volk dar to
      Mit liue. mit gude. myt herendenste. vnde ok mit pacht
      Vp den doet hadde ik noch nicht vele ghedacht
      Och wolde he my doch noch lange tyd ouerseen
 500  So wolde ik mit allem vlite vp de vncristen theen
      Dar vnse werdighe orde ser is to vorplichtet
      Vppe dat ok noch welke ander sake mochte wol werden entrichtet
      Dar mede vnse werdige orde is ghekomen in sorge
      Van wegen des landes. der stede vnde ock der borge
 515  Mannich is gekomen dar van in grote noet:
      Wol dat vnse orde is wyed. breet vnde groet:
      Wente vnser broder synt vele. int norden. int westen. ok wente an de torkye
      Int suden al dorch wente an de wallochie
      Ok hethe wy de cruceheren al dudesche lant(1) dorch vnde ok in prusen
 520  Dorch liflant.(2) lettowen. polen wente an de russen
      Godesriddere des dudeschen ordens sy wi ok genant
      Och hadde ik den orden recht gheholden so were myn staet vnde leuent wol bewant
      Cristus de an dem cruce leet den bitteren doed
      De helpe my in desser myner lesten noed.

Døden til korsfareren
Døden til korsfareren

Døden til korsfareren

        De doet
 525  Ja her mester des ordens van den crucebroderen
      Vele sechstu van dynen lande vnde ok van den vele goderen
      Dar to van den landen dynes ordens wide vnde verne
      Nu mostu rekenschop doen dat deystu vngerne:
      Wo du eyn deel hefst dorchghedreuen ok myt lysten
 530  Vnde hefst ok orlich ghevoret myt dem guden cristen
      Dar mede dynem orden is to kort ghescheen:
      Wente de godesridder scholen nummer mit wapen vp de cristen theen
      Dat arme cristenvolck alle tyd vorschonen
      Myt den vncristen afghesneden scholen se nummer sonen
 535  Du vnde dyne ordensbrodere hebben dyt klene acht
      Vp dat gy iuwe nabers welke cristen mochten bringen vnder iuwe pacht
      Vnde alsus vmme ringe schult se wyllen laten vordrucken
      Ik vrochte hir vor de duuel iuwer eyn deels wedder wyl plucken
      Gy hethen marienbrodere vp dat gy eyn hillich kusch leuent scholen voren.
 540  In velen godesdenste vnde rechtuerdicheyt dyt mach iuwen state tobehoren:
      Wan wo gy de armen vnder iw schattet vnde plaget
      Tyrannischer wys dat is vaken gode gheklaget
      Mochte gy wedder recht stede vnde lant vorweruen
      Dar lethe gy mannyghen vnschuldighen vmme steruen
 545  De orde is nicht inghesath vmme juwen swalch. laddichghant. vnde freterye
      Ok nicht vmme iuwe ghyricheit vnde houerdye
      Gode vnde marien hebbe gy ghesworen eynen eed
      Dar vmme dat cruce vp iuwen klede steyt
      Dar is mannich tyranne van den is dyt ghesecht
 550  Vnde nicht van dy vnde dynen broderen. synt gy in iuwen saken recht

Munk
Munk

Munk

        De monnick
      O deus meus my is we ouer al myn lyf
      De doet lecht id myt my in eynen kyf
      He begynnet my alle myne lede to trecken
      My duncket he wil my lenger recken(1)
 555  In myner conciencien is my gans bange:
      Wol dat ik mynen licham hebbe gheholden in dwange
      Vnde hebbe em synen wyllen nicht ghelaten
      Dyt alle en konde my nicht vele baten.
      Were cristus vor my so bitterliken nicht ghestoruen
 560  Dar mede he my den hemmel heft vorworuen
      Dar vor sy em lof vnde ewyghe ere
      Noch entsette ik my vnde my gruwet sere:
      Wo ik in dem lesten rychte schal varen
      Dar syk myne conciencie schal openbaren
 565  De ik nicht reyne hebbe gheklaret
      Ok nicht de reformacien rechte bewaret
      Des bydde ik gode mynen heren
      Dat he synen torn wille van my keren
      Maria vnde alle de hylghen vth mynem orden
 570  De dorch ere guden werke synt gheworden
      Salich. de bydden nu io vor my armen
      Dat syk de ewyghe god myner io nu wille erbarmen
      Vnde lathe my io nu schriuen in dat boek der ewyghen salicheyt
      Dorch syner guderterende gruntlosen mylden barmherticheit.

Døden til munken
Døden til munken

Døden til munken

        De doet
 575  Broder monnick du hefst dy gode ghegeuen.
      To voren eyn vullenkomen leuen
      Den boden vnde den raden des heren
      Dar van en woldestu dy nummer keren
      Dy hylge orde is ghemaket sunder arghe list
 580  Den recht to holden van wat regulen du ok bist
      Du syst en kartuser efte eyn benedictiner
      Eyn bernardusmonnick efte eyn augustiner
      Van dem orden franciscus dominicus efte anscharius
      Uth sunte martens kloester. brixius efte van sunte hilarius
 585  Du syst van eynem hoghen orden efte van eynem ringen
      Nicht eghens schaltu hebben van allen tytliken dyngen
      In wyllighem armode. horsam vnde vthmodicheyt
      Hir vp dat fundament dynes ordens steyd
      Hefstu dat so gheholden vnde nicht vorkeret
 590  Alse de hylghen vaders dat hebben inghesath vnde ghereformeret
      Men ick vrochte dy in velen saken schuldich
      Dattu nicht en byst ghewest in horsame duldich
      Vnde ieghen de rechten regulen vaken ghedaen
      Vnde hefst nicht de rechten voedstappen ihesu cristi ghegaen
 595  Hefstu ok na dynem vormoge den willen godes vor dy ghenomen
      So vruchte dy nicht dyne noet is nu to eynem ende ghekomen

Ridder
Ridder

Ridder

        De ridder
      Help ridder sunte iurgen mynem herten is gans bange
      Tauende sad ick alto lange
      By dem konynge mynem gnedigen heren
 600  Dat dede ik em to groten eren
      Dar to der konningynnen myner gnedighen vruwen
      Denede ik myt gantzen rechten truwen
      Dorch ere vnde gud hebbe ik myn lyf vaken ghewagen
      Hir vmme wart ik to ridder gheslagen
 605  Ick hopede noch lant vnde slote to vorweruen
      Id feylt. my duncket dat ik moed steruen
      Heren vnde vorsten mochten my wol lyden
      Ock hebbe ik ghewest in velen striden
      Dar ik grote manheyt hebbe bewiset
 610  Dar ik seer wart in ghepriset
      Vertich iar hebbe ik nu henneghebrocht
      Myner selen salicheyt hebbe ik noch nicht vele ghesocht
      Men allene staed vnde wertlyke ere
      Dar moed ik nu alrede van dat bedrouet my sere
 615  Noch wolde ik bedriuen manheyt groet
      Mochte ik ersten komen vth desser noed
      Men my duncket de doet begynnet my to drawen
      Alse eyn de dar rydende kumpt vp eynem grymmighen lauwen(1)
      God de my an dem cruce heft vorlost
 620  De helpe my wente an der werlde vynde ik nenen trost

Døden til ridderen
Døden til ridderen

Døden til ridderen

        De doet
      Her ritter wat hefstu in dynem synne
      My duncket du wult gans node van hynne
      Du sechst dattu werest leef by den heren
      Dat de dy helden in groten eren:
 625  Wat helpet id dy nu to desser stunde
      Haddestu nu gode den heren to vrunde
      Vnde dyne sunde nu van dy gheleyt
      Vnde haddest dy wol to steruende bereit
      Dat were dy nu nutter wan iennych lant
 630  Dat swert is dy ghegeuen in de hant
      Helpen recht to beschermen myt vliticheyt
      Dar to den louen der hylgen cristenheit
      Vordedingen helpen went in den doed
      Dar vmme drechstu dat golt so rod
 635  Du sworest eynen eed des was ghenoch
      Do men dy tho ritter sloch:
      Weddewen vnde weysen by tho staen
      Dyt schal doen eyn islyk rittermatsman
      Men torneyen. steken dantzen vnde springen
 640  Vnde alle idelicheyt is ghewest van dynen dyngen
      Dyt al vnde ock ouel ghewunnen gud wyl dy nu nicht baten
      Holt an id is tyd de werld mostu nu vorlaten
      Men schal dy nu vor den groten heren bringen
      Hefstu wol ghevechtet so machstu nu. te deum laudamus syngen

Kannik
Kannik

Kannik

        De canonnik
 645  Help got du werdighe hylge drevoldicheyt:
      Wo rechte we my myn herte deyt
      En quam ik nve in so groete noed.
      Ik dencke wer dyt sy de naturlike doed
      Dar vp hebbe ik noch nicht vele dancken ghesad
 650  Myne prouene hebbe ik ok noch nicht lange ghehath
      Se is wol veerteynhundert gulden wert
      Ock hebbe ik dar wol drehundert dockaten na vortert
      Myt dem dat ik vorschenckede in den hof to rome
      Er ik wart gheheten eyn canonnick in vnsem dome
 655  Tovoren wart ick tho kollen in dem rechte eyn baccalarius
      Dar na tho lubeck eyn rike vicarius.
      Hadde ik myn dinck recht darna gevlegen
      Ik hadde noch twe vette prouene ghekregen.
      Dar to eyne gracien myt guder probenden
 660  Dyt stund altohope to mynen henden
      Nu byn ik erst to state ghekomen
      Vnde vor eynen prelaten vp ghenomen
      Bysschop to werden dat mochte my ock noch wol bescheen:
      Wolde de doet noch lenger hebben myt my ouerseen
 665  Des besten des ik my nu hir vth berade
      Is dat ik gode bydde vmme syne gnade
      Dat he dorch syne gruntlosen mylden barmherticheyt
      My io nu wyl geuen syne ewighen salicheit.

Døden til kannikken
Døden til kannikken

Døden til kannikken

        De doet
      Her domhere proficiat bona dies:
 670  Wan du vorgetten wordest van my dat were wat nyes
      To kollen in dem studium dar en hebbe ick dy nicht ghesocht
      Men hir hefstu nu dyn leuent to eynem ende ghebrocht
      Van dynen vetten prouen dar sechstu vele af
      Se helpen dy nu nicht eyn hauerkaf:
 675  Willich armoed were dyner selen nu beter artzedie:
      Wan al dat quatzen vnde ok de freterye
      Dar van du dynen licham hefst gheholden so vet
      Vnde de sele gans sere in vare gheseth
      Myt symonia. hovart vnde ghiricheit
 680  Vnde welken anderen sunden dar vele van ghescreuen steit
      Dyt wert nicht ghesecht to dy alleyne
      Men alle de anderen papen ik ok dar mede meyne
      He sy prouest. deken. vicarius efte officiante
      Cappellan. soccentor. koster. efte eyn ander slafante:
 685  Wo gy myt den armen clerken plegen to appelleren
      Myt vorsate dat se al er gelt scholden vorteren
      Al is dyt gheistlyk recht id wroget doch de conciencien
      God wil hir van suluen afspreken de rechten sentencien
      Men vindet mannighe ynnighe presters van eynem reynen leuen
 690  Voruullet myt dogeden van den is dyt nicht gheschreuen

Borgmester
Borgmester

Borgmester

        Borgermester
      Help god wat dancken hebbe ik ghedregen mit sorghen
      Beyde openbar vnde ok by my vorborghen
      Dar van myn ghemoete is vaken worden besward
      Vor vnse borger vnde des ghemenen volkes wolvard
 695  Dar ik ghans vlitichlik hebbe vp ghedacht
      Beyde dach vnde dar to ok de nacht
      Nvewerlde weren my so swaer myne synne
      My duncket de doet wyl my nemen van hynne
      Ik hadde hopet he scholde my noch welke tyd sparen
 700  Dat ik myn dynck beth mochte klaren
      Vnde ock noch vele sake to eynem ende worde gherichtet
      Dar myn staed seer to is vorplichtet
      De vor my syn ghebracht myt klaghe
      Al togerde ik vnde satte id in daghe
 705  Doch is vmme des besten willen vele ghescheen
      Hir vmme hope ik god wil gnedichliken myt my ouerseen
      De meenheit kan myner noch gans ouel entberen
      Och wolde de doet syk noch lange tyd van my keren
      Men nenerleyewys ghyft he my lenger quyd
 710  Hir vmme here vorbarme dy myner wente id is nu de rechte tyd

Døden til borgmesteren
Døden til borgmesteren

Døden til borgmesteren

        De doet
      Her borghermester de sorge vnde ok dat arbeyt
      Dattu hefst ghehat vor de borger vnde meenheyt
      Vnde hefstu de sake vlitich ouerghedacht
      Vnde nicht de personen efte gelt gheacht
 715  Vnde hefst den riken gherichtet so den armen
      So wyl syk got diner wol erbarmen
      Vnde wil dyn arbeit hochlyken belonen
      Men dyne missedaet en wert he ok nicht schonen
      Also efte du dyn eghen ghenuth meist hefst gesocht
 720  Dar mede vyllichte de meenheyt were in last ghebrocht
      Efte du hefst ghekoft rente efte tollen
      Dat sy in acker. in wyssche. in dorper efte in mollen
      Dar vmme du vor den vorsten de warheyt icht hefst ghespard
      Vnde in dagende dyne worde so nicht gheklart
 725  Up dattu dyne rente alle mochtest krygen to dynem vromen
      Dar van de meenheyt icht were in welke last ghekomen
      To allen weldigen renteneren is dit alsus ghesecht
      Vnde dyt nicht dy allene toghelecht:
      Wente dyn staed is myt groter sorge beladen
 730  Hefstu den wol gheholden so en schal dy nicht schaden
      Vnde de bode godes vor dy ghesath in al dynen dingen
      So vrochte dy nicht dy schal wol ghelingen
      God wert anseen dyn arbeyt vnde dyne rechtuerdicheit
      Vnde wert dy dar vor gheuen de ewyghen salicheyt.

Læge
Læge

Læge

        De arste
 735  Se ik myn water rechte an
      So is myne kunst altomalen ghedaen(1)
      De doet wil my nu alsus lonen
      He dencket myner nicht lenger to schonen
      Mannighem hebbe ick gheholpen myt myner kunst
 740  Eyn deel vmme gelt eyn deel vmme god. eyn deel vmme gunst
      Nu kan ik my suluen nicht lenger redden dat leuen:
      Worde my ok eyne halue appoteken gheuen
      Eyn rike man hadde my boden ghesant
      He gaf my eynen nobelen(2) in de hant
 745  Dat ick em guden raed mochte gheuen
      Sus hebbe ik em vp de appoteken gheschreuen
      Noch ock eyn ander de is mede in dem rade
      Dar queme my ok noch af eyne vette brade
      Myt velen krancken de eren trost vp my setten
 750  Men de doet en wil myner nicht vorgetten
      De sake wyl kort so myt my werden
      Dat myn licham wert tho ghevoeget der erden
      Hir vmme ik god alle desse sake beuele
      Vnde ick bydde em dat he wylle entfangen myne sele
 755  Cosma vnde damian(3) gy hylgen arsten vnde merteler beyde
      Vorweruet my io nu to gode gud gheleyde.

Døden til lægen
Døden til lægen

Døden til lægen

        De doet
      Her doctor vele hefstu ghesecht van dynen kranken
      Nu beghinnestu suluen ok sere tho ancken.
      God is de hogeste arste vnde de beste(4)
 760  He helpet erst vnde ok in dat leste
      He sleyt vnde maket wedder ghesunt alle daghe
      An sele an liue na synem behaghe.
      Men schal den arsten eren so heft salomon gheschreuen
      Hir vmme en schal syk dyn herte nicht vorheuen.
 765  Wente suluen kanstu dy nicht gehelpen klein noch groet
      Men god mach dy helpen vth aller noet
      Dat deyt he gerne wente he is vul gnaden
      So vern du de armen nicht hefst so seer beladen
      Vnde hefst to vele geldes van en ghenomen
 770  Al was en dat ok weynich tho hulpe komen
      So we dat wil dat syk god siner schal erbarmen
      De schal ok barmhertich wesen ouer de notroftigen armen
      De hylgen arsten vnde merteler cosma vnde damian
      De hebben dyt alsus myt vlyt ghedaen
 775  De mynschen arstedyeden se an sele. an lyue vth rechter myldicheyt
      Dar to leten se sik mertelen dorch den louen der cristenheit
      Dyner mesterschop en schal allene nicht tohoren
      Dattu alle tyt scholest gelt vpboren
      Men meyst vmme leue dyne kunst dorch god bewisen
 780  Nicht du allene men al de syk an kunst der arstedie prisen
      Dat sy in dem houede. in den benen. efte in dem maghen
      Den krancken to gode reysen dat belonet god to ewyggen daghen

Adelsmand
Adelsmand

Adelsmand

        De iuncher(1)
      Help god vnde alle hylghen wo schal ik dyt iummer flyen
      Ik was tauende in twen kumpennyen.
 785  Ik dranck vele ock sat ik eyn weynich to lange
      Dar van is my in dem maghen so bange
      Efte wer ick schole alrede steruen
      An tytlikem ghude kan ik nicht wol vorderuen
      Myn vader heft my so vele to hope lecht
 790  Dat ik byn gheheten ein rike knecht
      Ok hebbe ik so vele rente by welken heren
      Dar mede ik wol mach blyuen by groten eren
      Steken spelen dantzen vnde springen
      Seydenspyl pypen bungen vnde singen:
 795  Wol tho leuen na iunger ghesellen vyse
      Myt vrouden vrolich wesen my to eynem pryse
      Dyt is ghewest myn vroude vnde al myn tydvordryf
      Nu lecht id de doet myt my in eynen kyf
      Alsus en wyl he my nicht en vreden laten olden
 800  Lyf vnde gud kan ick vor em nicht beholden
      He lecht my an wedage vnde smerte
      Dar tho wyl he tobreken myn iunge herte
      Nicht en kan ik em entghaen efte entlopen
      Ok en let he sik myt nemem gelde vmmekopen
 805  Cristus de vor my leet den bitteren doet
      De kome my to hulpe in myner lesten noet.

Døden til adelsmanden
Døden til adelsmanden

Døden til adelsmanden

        De doet
      Juncher du most mede sunder iennigerhande schimpen
      De wegge is vp ghegetten wente an den tympen(2)
      Dat schaltu in solker wyse vorstan
 810  Dyn leuent heft einen ende vnde is vorghan
      Vele sechstu van dynen renten vnde guden dagen
      Vnde dyn iunge lyf beghynnestu ser to klaghen
      Men dine sele is bevlecket myt sunden vnreyne
      De bode godes hefstu gheachthet gans kleyne
 815  Eyn iunck man schal by tyden leren
      To denen gode synem heren
      Eer en de doet alsus besleit:
      Wente waket sprikt ihesus vnde weset bereyt
      Laddichghenger vnde lose partye hefstu ghesocht
 820  Myt dessen hefstu de eddelen tyd vnnutte tho ghebrocht
      Vnde dat tytlike gud myt en vnnutte vorterd
      Gode to denen hefstu nicht wol ghelerd
      Dat gud heft dy got vorlent vnde nicht ghegeuen:
      Klare rekenschop wyl he van dy hebben merke dat euen
 825  Hefstu de notroftighen armen ghekledet vnde ghespiset
      Vnde sus dy in den werken der barmherticheyt bewyset
      So hefstu dy by gode ghemaket gude rente
      Vnde dyner selen eyn seer gud testamente
      Dat dy ewych mach komen tho guder bathe
 830  Vnde helpet dy in den hemmel to grotem state.

Eremit
Eremit

Eremit

        De klusener
      God de du in marien mynsche byst entfangen
      Vnde letest dy an eyn bytter crutze hangen
      Ick bydde dy vmme de marter de du vor my ledest willighen
      Vnde vmme vordenstes willen al diner leuen hyllighen
 835  Umme alle der guden werke wyllen de in der cristenheyt werden ghedaen
      So see my armen sunder barmhertichliken an
      Dat dyn durbar lydent vnde de merter swere
      Mote my io nu helpen to der ewyghen ere:
      Wente de guden werke dar ick my hebbe an ghepryset
 840  De ik de to loue vnde to eren hebbe bewiset
      Dat is dy allene bekant efte se ok gud werden ghericht:
      Wente dyt wed ik dat se ieghen dyne gudheyt synt ghewert altes nicht
      Van dyner rechtuerdicheit hebbe ik vele ghelesen vnde ghehort
      De vyent heft my ghans vaken ernstliken bekort
 845  To allen stunden beyde den dach vnde ok de nacht
      In arbeyde vnde armode hebbe ik myn leuent to eynem ende ghebracht
      Des wes here andechtich nu in desser myner lesten stund
      De du iammerliken vnde sere vmme mynen willen wordest vorwunt.
      O here erlose my alse du dedest den hylghen heliam(1)
 850  Vnde alse du entwidedest den guden koninck ezechiam(2)
      Nym my here vth dessen elende
      Myne sele beuele ik in dyne hende.

Døden til eremitten
Døden til eremitten

Døden til eremitten

        De doet
      Ja broder conrat efte wo dyn name is gheheten
      Dyner guden werke werstu altohant gheneten
 855  Got wert dy lonen dorch syner groten barmeherticheyt
      So vern du in dy neene ghuddunckelheyt
      Hefst ghehad vnde ok nene glytzerie
      Men bouen al othmodich also de vaders plegen in der wostenye
      De ere leuent myt allen dogheden hebben ghetziret
 860  Vnde van allen dotliken sunden(3) vlitichliken gheviret
      De synt dy al ghesath vor eyn exempel
      Ok holt men se grot in gotes hylgem tempel
      Alse paulus. antonius. iheronimus vnde macharius
      Siluanus. benedictus. eusebius vnde hilarius
 865  Myt al den anderen vaders der er name gode is bekant
      Der ere sele in dessem leuende heft gheholden de oueren hant
      Vnde den licham vndergheholden in groter spengycheyt
      Vnde hebben alsus den hemmel ghekregen myt ghewalt vnde strengycheyt
      Guder werke gode to loue leten se syk nicht vordreten
 870  Ritterliken ieghen alle sunde ghevecht des let ene got ewich gheneten
      Bystu ene ghelik dat sulfste lon gyft dy god in dem ewygen leuen
      Vnde werst barmehertichliken in dat boek des ewigen leuendes ghescreuen.

Borger
Borger

Borger

        De borgher.
      O here god wat hebbe ik dar vele vmme ghedan
      Dat ik nu hete eyn beseten borger vnde ein vprichtych man
 875  In myner ioget dede ik my an sorge vnde arbeyt
      Up dat ik na mynem licham mochte doen ghemaklike reddelicheyt
      Alsus was ik in der kerken vnde bath gode den heren
      Dat he syne ghaue tho my wolde keren
      Dat he my vnde myne negesten eruen
 880  An tytliken goderen nicht late vorderuen
      Ik hebbe vele kornes ghekoft in den guden iaren
      Ik hopede gans wol mede to varen
      Vele geldes begunde ik to hope to leggen
      Dar vmme myne nabers my ryke seggen
 885  Men wat batet dat my nu dat ik hethe eyn rike man
      Ik kan wer sytten efte ghan
      Vele geldes wolde ik noch hebben an rente ghelacht
      Dar vp hebbe ik ghefynset dach vnde nacht
      Dat ik mynen eruen mochte maken vaste rente
 890  Vnde se wol bewaren in mynem testamente
      Nu hebbe ik na mynem willen id so nicht bestellet:
      Wente de doet myn leuent sere qwellet
      Vnde wyl my nenerleye wys gunnen de tyd
      Hir vmme bidde ick gode myt allem vlyd
 895  Dat he my myne sunde wylle vorgeuen
      Vnde helpe my in syn ewighe leuen.

Døden til borgeren
Døden til borgeren

Døden til borgeren

        De doet
      Du borger ein olt doer van vorkerden synnen
      Machstu ghelt vnde tytlik gud ghewynnen
      Dar vp hefstu al dyn herte ghesat
 900  Vnde is doch man eyn sundich schat
      Den ghewynnet men doch myt arbeyde vnde smerte
      So wor dyn schat is dar is ok dyn herte
      Alsus sprack in dem ewangelio de here
      Hethe ik dy eyn doer des laet dy nicht vorwunderen sere:
 905  Wente id syn doren alghemeyne
      De dar dat tytlike gud grot efte kleyne
      Leuer hebben wan god den ewighen trost
      De se heft gheschapen vnde ok vorlost
      He is eyn doer de dar dotliken sundiget iegen god
 910  He sy hoch efte syd arm efte rike sunder iennigerhande spot
      Io he hoger in state is gheresen
      Io groter doer he denne iummer mach wesen
      Hir vmme hefstu dyn gud ghesammelt sunder sunde.
      Den armen mede ghedelet so hefstu gode to vrunde
 915  Is de sele sunder sunde so is se gode eyn anname pallas
      De licham is eyn vul stinckende aes
      Io men den mer straket io he mer begherd
      Vnde wert doch int leste van den slymmen wormen vorterd
      Godes leue vnde vruchten schalmen vor alle dinck alle tyd voransetten
 920  Vnde vmme den tytliken schat der selen salicheit io nicht vorgetten.

Student
Student

Student

        De studente
      Non non expectate(1) beyde wat id is noch neyn tyd
      Ick hebbe studeret myt grotem vliet
      Dar en wolde ik neyn ghelt ane sparen
      Up dat ik vor eynen ghelerden man mochte varen
 925  In den seuen vryen kunsten(2) plach ik io to wunderen.
      Vnde ik hebbe gheleret eyne islike bysunderen
      Vaken hebbe ik ghekreghen scharpe correxien
      So wan ick io plach to vorsumen de lexien
      Up der bursen sath ik tauende wat to lange:
 930  Wy druncken scharpe dar van is my so bange
      Im dem houede vnde ok in dem magen
      Schal ik alrede steruen in mynen iungen daghen
      Dat do ik nicht gerne vnde gans node
      Ach mochte ik appelleren myt dem dode
 935  Dat desse sake worde vele iar vorlenget
      De myt my so ernstliken is betenget
      Ach leyder neyn dat is impossibile:
      Wente my is in alle mynen ledematen we
      In dem rugge. in den syden. vnde ok in dem maghen
 940  In den benen. in dem halse wente to mynem bragen
      Hir vmme spreke ik. miserere mei deus(3)
      Vorlaet my nicht wente du byst myn here et redemptor meus

Døden til studenten
Døden til studenten

Døden til studenten

        De doet.
      Ia ia her domine efte iohannes wo ik dy schal heten
      Miserere mei sechstu to dem heren des machstu gheneten:
 945  Wente van siner groten barmherticheyt
      Mach dy dat ewyghe leuent wesen bereit
      Vnde nicht van dyner kumst de du hefst gheleret:
      Wente dyne werke hefstu vaken vorkeret
      De lere des hilghen ewangeliums hefstu nicht vlitichlik ghesocht
 950  Men sunder godes vruchten dyn leuent alsus hengebrocht
      Dat gelt dat dy dyne elderen int studium hebben ghesant
      Dat hefstu ein deel nicht wol bewant
      Vortert vnde to ghebracht manckt wilder partye
      Eyn deel in der bursen. in kroghen. vnde ok vp der corlye
 955  Dorch god dedestu dy neyn grot vngemak
      Men du haddest eyne conciencien so rume alse eyn hoppensack.
      Alsus woldestu dorch god nouwe eyn wort vordregen
      Men dy mostemen placebo seggen(4) vnde don alderwegen
      Gheschach dy ichtestwat entegen so woldestu vort to rome laden
 960  Myt ban vp dattu dynen euen minschen brochtest to schaden
      Myt drincken spelen hefstu den hilghen dach henghebracht
      Des vasteldaghes vaken ghegetten hefstu klene gheacht
      Dar to vorboden spyse sunder ee gheleuet
      Dar mede gy halfpapen den leyen quade exempel geuet
 965  Bystu vnschuldich so is van dy dyt nicht gheschreuen
      Vmme dyne rechtuerdicheit wert dy god den hemel wol gheuen

Købmand
Købmand

Købmand

        De kopman.
      Ik hebbe ghereyset to water vnde ok to lande
      Vmme myne kopenschop vnde euentur mannigerhande
      Nu ersten wolde ik beghynnen to wanderen
 970  Ostwert. sudwert. in engelant vnde ok in vlanderen
      Al mach ik alle desse wege suluen nicht wancken
      So synt doch dar hen alle myne ghedancken:
      Wo ik gelt vnde gud mochte ghewynnen
      Dar vp hebbe ik ghedacht myt alle mynen synnen:
 975  Wente na gelde vnde na gude steyt al myn moed
      Likerwys alse der katten na der mues doet
      Men leyder wat is myn bate dat ik vuste hebbe gheghiret
      Vnde hebbe den hylghen dach ok nicht vaken gheviret
      De doet de iaghet my myt groter iacht
 980  Vp en hadde ick noch nicht gedacht
      Ik meende he scholde my hebben lange ghesparet
      Dat ik myne rekenschop beth hadde gheklaret
      Vnde mochte denne myn herte to vreden setten
      Vnde vp gode dencken den ik vaken hebbe vorgetten
 985  Dat wolde ik alle nahalen wan ik beghunde to olden
      Wente syne hylghen x ghebode hebbe ik nicht vele geholden:
      Wente myn staed is ghewest van euenture groed
      Vmme ghelt vnde gud hebbe ik ghehad mannighe sware noed
      Scholde ik so vele dorch godes leue lyden
 990  Nummer vullenbrochte ik dat to nenen tyden
      Doch du here byst ghuderterende vnde dyne barmherticheit is groet
      Hir vmme help my io nu wente ik see den gruwesamen bytteren doet

Døden til købmanden
Døden til købmanden

Døden til købmanden

        De doet:
      Kopman to steruende bistu gans bedrouet
      De werlt heft dy doch men ser gheouet
 995  Dat gud hefstu myt arbeyde ghewunnen. myt sorgen beseten
      Mit drofliker noet mostu id laten vnde vorgeten
      So wan de arme was benodiget vnde gheenget
      So hefstu em sine ware afgedrenget
      Du hefst klene conciencien dar van ghemaket
1000  Efte du dar myt haluen ghelde bist by gheraket
      Help krum help recht du nemest id al mede
      Myt loggen vnde ok welke valsche eede
      Der hefstu nicht gesparet mochstu gelt ghewinnen
      Valsche vnrechtuerdicheit hefstu ghebruket myt alle dinen synnen
1005  Dyne ware vormenget dat quade manckt dat gude to hope.
      Unklar gewest in talle. mathe. wichte. rekenschop vnde ok in kope.
      Up woker hefstu dine ware wedder vorborget
      Vnde hefst dine sele ouel besorget
      Dorch leue de du hefst gehat to den vorghenckliken dyngen
1010  Bystu ok vnschuldich so scal dy wol ghelingen
      Vnde hefstu rechtuerdicheit in diner hanteringe ghehad
      Vnde de bode godes vor dy ghesad
      So is dyn arbeyt vordenstlik wo id is ghedaen:
      Wente vmmeslach moed wesen dat is van noden tovoren an:
1015  Wol dem iennen de sunder droch efte ghiricheit rechtuerdich dar ynne is
      Vnde den armen mildicheit bewiset de kricht den hemmel dat is wys.

Nonne
Nonne

Nonne

        Kloster nonne
      Eya help Maria my ys ouel to mode
      Schal ik alrede steruen dat do ik node
      Ik hadde ghehopet noch mer to leren:
1020  Wo ik scholde denen gode mynem heren
      Dem ik myne sele hebbe vortruwet gans
      Up dat ik mochte entfangen der iunckvrowen krantz(1)
      In dem ewighen rike na dessem leuen
      Den my god so myldichliken wyl gheuen
1025  Myn flesch is vaken worden bekoret.
      Dar mede myne innicheit wart vorstoret
      De werld vnde ok des vianden lyst darby
      Dar van ik alle tyd bekoret sy
      Sus hebbe ik ghehad der temptacien gans vele.
1030  Up dat ick gode mochte offeren eyne reyne sele
      Men myt wertliken dingen hebbe ik my vele beweret:
      Wente myn orde dat so nicht heft gheleret
      Noch vruchte ik dar vmme to lyden pyne grot
      O ihesus wes my gnedich dorch dynen doet
1035  Maria de du vnder dem cruce werest bedrouet went in den doet
      Help my nu in desser myner lesten noet
      Dat ik io by dy ewych mote blyuen
      Vnde dat my god late in dat boek des ewygen leuendes schriuen

Døden til nonnen
Døden til nonnen

Døden til nonnen

        De doet
      Kloester nonneken vorvere dy nicht tho sere.
1040  Desses dantzes hefstu grote ere:
      Wente de dar syk gode heft ghegeuen
      Vnde de dar wyl voren eyn gheystlik leuen
      De schal syk gans van der werlde keren
      Vnde by tyden steruen leren:
1045  Wente waket sprack vnse here vnde weset bereyt
      Vnde keret iw van der werlde dede is vul valscheit
      Wente gy wetten nicht de stunde noch den dach
      Dat cristus iuwe sele van iw nemen mach(2)
      Hir vmme hefstu iennighen godesdenst ghedaen
1050  Dar vor schaltu nu groet lon entfan
      Hefstu dy ok bekummert myt wertliken ydelen dyngen
      Dat wyl dy in grote pyne bringen.
      Sus hefstu ghedaen iegen de regulen vnde des ordens ghedicht:
      Wente to den boden vnde raden godes hefstu dy vorplicht
1055  Hefstu id gheholden god wylt nu belonen
      Vnde wil dy barmhertichliken kronen
      Myt der kronen der ewighen salicheyt
      De allem godesdeneren gnedichliken is bereyt
      Desse heft cristus vorworuen myt synen dode vnde hylghen wunden(3)
1060  Alle den de in synem denste willichliken werden ghevunden.

Håndværker
Håndværker

Håndværker

        De amptman
      Help god vnde de hylghe man sunte loye(1)
      In dem pinxten scholde ik scheten na dem papoghoye(2)
      Men leyder de doet wil my nicht laten der tyd.
      He gheyt my na myt allem vliet
1065  Gysteren gink ick vth myner werkstede
      Do tzetterden my rede al myne lede
      Hadde ick nicht ghewest eyn man so wilde
      So hadde ick lange ghewest olderman in vnser ghilde
      Alsus mochte ik denne villichte hogher in state hebben gheresen
1070  Men och leyder id en mach nicht wesen
      My is wee in dem houede vnde ock in den lenden
      In dem buke. in dem halse. vnde ok in beyden henden
      Myn ampt hadde ik myt vlite gheleret
      Mynen ghildebroderen was ik leef vnde wert
1075  Dyt alle helpet my nicht tho desser stunde
      Och hadde ik nu gode vnde syne hylgen to vrunde
      Dat mochte my nu helpen beyde kleyn vnde groet
      Hir vmme here helpe my nu in desser myner lesten noed
      Dat byttere lydent dattu vor my hefst willichliken angheghaen
1080  Dat late io leue here nu vor alle myne sunde staen.

Døden til håndværkeren
Døden til håndværkeren

Døden til håndværkeren

        De doet
      Ia mester amptman du holst sunte loye(1) vor eynen patron
      Dat is ein teken dattu nicht gherne vele machst doen.
      Nicht also dat desse grote hilghe dar an heft iennighe schult
      Men du deyst nicht alse du kanst men alse du wult
1085  Dyn ampt hefstu ghearbeit myt losheit al schon vor ogen
      Bynnen feil dar mannich mede wert bedrogen
      Du syst ein goltsmyt. eyn maler. sydensticker efte ein becker
      Eyn scroder. ein snytzer. eyn tymmerman. efte ein steyndecker
      Eyn peltzer. remensnyder. eyn schriuer. eyn bynder efte eyn gerwer
1090  Dede maken laken haren scho klippen pattinen luchten efte eyn ander verwer
      Dede maken armborste. sadele. hoede[. sl]eue. tunnen. butte efte vlasschen
      Boke. parment. venster. rade. budel efte taschen:
      Kannen gropen. kettel. potte. luchter efte ein ander gheter
      Eyn weuer. eyn packer. eyn bruwer. eyn sacker. eyn scherer. eyn smerer. eyn vorsprake. efte eyn ander kreter
1095  Eyn knokenhauwer. eyn kuter. eyn wechter. eyn sluter. eyn spelman. efte eyn pyper
      Eyn wegher. eyn dregher. eyn sagher. eyn bragher. eyn smyt efte ein slyper
      Eyn mattenvlechter. eyn lemenklicker. eyn boltendreyer. ein pylsticker. eyn rinckfylre efte ein neteler
      Ein senpdreger. ein lichtewegher. ein strohacker. eyn voerman. eyn korfmaker. eyn klockeman. eyn hoker. efte eyn gardener
      Eyn steynhauwer. eyn murer. eyn harnsmaker. eyn schurer, eyn spynre efte eyn trumper
1100  Eyn appoteker. efte eyn vysweker. eyn tepper. eyn oltlepper. eyn racher efte eyn ander stumper
      De ok in den boden godes syn ampt mit truwen deyt
      Sunder twifel is em dat ewige leuent bereyt

Kirkeværge
Kirkeværge

Kirkeværge

        De werkmester
      Nu rope ik an al de patronen in vnser kerken:
      Wente nu voele ik vnde kan dat ok rechte merken
1105  Dat my nu de doet nicht lenger wyl sparen:
      Wo vele euentures my is ok weddervaren
      So is doch dyt euentur seer vorschreklik:
      Wente ik byn ghewest eyn mynsche gans brecklik
      Dar tho hebbe ick mannighen winckel ghesocht
1110  Eer ik id alsus hir to hebbe ghebrocht
      Doch hebbe ik in sorgen vele myt der kerken to donde
      Hir vmme wolde ik dat my de doet welke iar lenger schonde
      Myt vlite wolde ik noch vele laten buwen
      Vnde der kerken patronen beth denen myt allen truwen
1115  In myner ioget was ik eyn kopman in prusen
      In liflant. in lettowen vnde ok in rusen
      Van der kopenschop konde ik nicht vele to hope bringen:
      Wente ik was eyn gud gheselle mede in vele dingen
      Ik ath vnde dranck alle tyd gerne dat beste:
1120  Wor men gelt vorterde was ik nicht gerne de leste.
      Nicht wolde by my bliuen suluer efte golt
      Hir vmme moste ik do leren denen vmme tzolt
      Seuen iar lanck beyde papen vnde leyen
      Dar na quam ik to schepe vor eynen schriueyen
1125  Do hadde ik my wol also eyn houesch man
      Hir vmme wart my ein schon schyp vnder de voete gedaen
      Dar segelde ik mede in de baye. ok ostwert mannigerwegen
      Do vorwerf ik vele geldes ia to deghen
      Doch wolde id my to lesten nicht lucken
1130  Dat schyp seggelde ik in den strant to vele stucken
      An mynen danckwart ik alsus des schepes quyd
      Alsus hebbe ik vuste in sorgen ghesletten myne tyd
      Men nu moed ik eynem wunderliken wech angaen
      Hir vmme bydde ik here god see my nu barmhertichliken an

Døden til kirkeværgen
Døden til kirkeværgen

Døden til kirkeværgen

        De doet
1135  Vor desse de hir navolgen sette ik dy du werkmester ersten an:
      Wente du gheystlike goder most vorstaen
      In etliken landen hetet men dy eyn vorstender der kerken
      De sodan ampt hebben scholen vlytichlik merken
      Dat to dem gripeswolde is ghescheen ein exempel
1140  Van einem vntruwen werckmester de den hylghen tempel
      Vnde der kerken ghelt so angheleyt vorpralde
      Dat en dar na de duuel mit lyf vnde selen wechhalde
      So welk vorstender de kerken ok myt truwen menet
      Dem wert wol ghelonet wente he groten luden denet
1145  Ok synt der borsendreger noch vele meer
      Der ok ein is de sevarende schipheer
      Mannich vntruwichliken vele in synen budel iaghet
      Se konen reken so id en alderbest behaget
      Al de myt gelde werden vorlacht synt hir ghemenet
1150  Efte den iennich groet ampt is vorlenet:
      Wente god de alderwegen is he en wilt nicht vorgetten
      Myt dem suluen scheppel wil he wedder meten
      Dat sy recht krum vele efte weinich bysunder
      So we id ok sy eyn radman eyn schaffer efte eyn vormunder
1155  Eyn schulte eyn schepen eyn olderman efte ein richter
      Ein hofmester eyn kokenmester eyn schriuer efte eyn ander dichter
      Eyn voget eyn lantknecht eyn schencke efte eyn molner
      Eyn vysmester eyn teygelmester eyn bumester efte eyn tolner
      Eyn segelgrauer eyn munter eyn wantsnyder efte eyn lenewantstriker
1160  Vnde alsodan leene. weddeknecht tzyseknecht. eyn horker efte eyn ander slyker
      Eyn mekeler eyn wraker eyn meter efte ein dachlonre
      Ein iegher eyn velle ghilder eyn termynre efte eyn ander tronre
      God kent al ere namen van wat state efte ampte se ok synt
      De dar wol deyt de kumpt draden dar hen dar he id vynt

Bonde
Bonde

Bonde

        De burman
1165  Neen twar wo scolde ik so alrede steruen
      Ik wyl noch anders tho werke gaen myt den gherwen
      Wan ik leuen mochte wente in de arne
      Myn wyf heft ock noch wol veftein stucke gharne
      Dat heft se suluen allene ghespunnen
1170  Ick hebbe ok twintich voeder hauwes ghewunnen
      Alsus wyl ik my erneren vnde komen wol to vorn.
      Ok hebbe ick gheseyet wol xviii. scheppel korn
      Dat mach ik al na der tyd laten meyen
      Vnde denne vp dat nye echter weddertoseyen
1175  Nicht eyn schyte mochte my schaden mochte ik leuen
      Ok wolde ik mynem iuncheren alle sine pacht wol geuen:
      Wan he vp my is tornich vmme welke sake
      Wo draden ik denne vort synen wyllen make:
      Kricht he nenen ossen he nympt wol eyn swyn efte eyn par ghoese
1180  So schenket he my denne vth synem gheuerweden krose
      Alse eyn fyn iuncher heft he syck by my in alle synen worden.
      Nu kumpt de doet vnde wyl my alderdynges morden
      Dat he doch voer in dat holt vor eyn qwad iar
      He deyt des nicht he wil my nu hebben ia twar
1185  Got mach my helpen wan id em behaget
      Men my duncket id moed allikewol nu syn ghewaget.

Døden til bonden
Døden til bonden

Døden til bonden

        De doet.
      Su tytke eyn burkerle van dem langenhagen(1)
      Van hir to scheden dat mostu nu hastighen waghen.
      Wultu dy ok weren dat ys nicht vele wert
1190  Al geuestu ok dar vmme dyn beste pert
      Dattu steruen schalt des gyf dy man tovreden
      Cristus de vor dy den doet heft gheleden
      De wil dy nu sunderliken lonen vor dyn arbeit
      So vern du id hefst gedaen in rechtuerdicheit:
1195  Wente dar syn etlike bur de plegen to vloken vnde to sweren
      Myt veler vnrechtuerdicheit se syk erneren
      Alse ebrekerie: vullendrincken. deuerie vnde dobbelspyl
      Sodane god in syn rike nicht hebben wyl
      Hefstu nicht ghenomen woker vp iennich pant.
1200  Vnde hefstu eynem anderen nicht afgheploghet syn lant
      Vnde hefstu den teyn gheboden godes horsam ghewesen
      De dyn kerckhere dy plach vortolesen
      Vnde hefstu dy nicht bekummert myt touerie
      Vnde recht ghelouet sunder iennigerhande wyckerie
1205  Vnde hefstu nemande in worden in werken ghedaen leyt
      So is dy de hemmel sunder twifel io so wol bereyt
      Efte du haddest ghewest eyn klosterman
      Gha vort vnde toue nicht wy mothen hastighen vordan

Begine
Begine

Begine

        De baghine
      Och doet schone myner noch vmme ihesus willen
1210  Sus lange hebbe ik my erneret myt der spyllen
      Dar to hebbe ik gheknuttet vnde ghewracht
      Vnde myt klenen sorghen myn leuent henghebracht
      Do myne vrunde my nicht konden ryke beraden(1)
      Do makeden se van my eyne begynen draden
1215  God heft my nu in dessem state so ghesterket.
      Nu ik ok der werlde staet rechte hebbe ghemerket
      Dat ik my in god wol hebbe ghegeuen tovrede:
      Wente myn bichtuader my ok kortes sede
      Dat de here in dem ewangelio heft ghesecht
1220  Dat alle dede syne hant an de ploch lecht
      Suet he to rugge na der wertliken ere
      He is godes rike nicht werdich sprickt vnse leue here.
      By dem ploghe is eyn gheystlik leuent bekant
      Dar an hebbe ik gheslaghen myne hant
1225  Hadde ik nu mynen trost an de werlde gheleyt
      Id were doch altomalen vorlorn arbeyt
      Dat merke ik wol nu myn leuent gheyt na dem ende
      Hir vmme leue ihesus ik bevele my dy in dyne hende
      Ik bydde dy vmme dyn lydent vnde wemoed marien
1230  Dattu my van allem elende vnde kummer willest vrien
      Vnde wes du io nu myn ewighe trost
      De du my myt pynen swarliken hefst vorlost

Døden til beginen
Døden til beginen

Døden til beginen

        De doet
      Vorver dy ni[c]ht suster kornute efte baghineken
      Dat is my like vele wer du hetest wobbeke efte kristineken
1235  Dattu byst eyn baghine vnde hefst sodan namen
      Des en schaltu dy neynerleye wys schamen
      Eyn afghesneden othmodich kleed schaltu draghen
      Dattu nicht der werlde. men gode scalt behaghen
      Men hir bistu enteghen ghewest in velen dingen:
1240  Wente nye tydinge kanstu draden hir vorbringen:
      Wente krychstu wat to wetten ghysteren efte huede
      Wo drade kumpt dat vort manckt de lude
      Nicht en scholdestu id achten dat der werlde angheyt
      Dar vmme drechstu eyn afghesneden kleyt
1245  Men godes denst myt vlyte achten
      Vnde dy vlitich vor alle wertlike ydelicheit wachten
      Dyt horet to den baghynen vnde ok dede heten lullebrodere.
      Se scholen wesen der krancken wechter vnde hoedere
      Dar to se dreghen. reynighen vnde boren
1250  Meyst dorch god so wert er denst nicht vorloren
      Leren scholen se dat men den krancken vor schal lesen
      Dat en aldermeyst nutte vnde gud mach wesen
      Ere sele to bringende to der ewighen salicheyt
      Hefstu sus ghedaen so is dy de hemmel sunder twifel bereyt
1255  Vnde vor dyn sympel afghescheden leuen:
      Wyl dy god eyne sunderlike kronen geuen

Rytter
Rytter

Rytter

        De houe ruter.(1)
      Wol vmme wol her wat wyl hir werden
      Ik kan nicht riden noch ghaen vp der erden
      Vp myn pert vnde harnsch plach ick my to vorlaten
1260  My duncket dat wil my nicht lenger baten
      Myn here de hertoch was my werlich holt
      He gaf my alle tyd dubbelden tzolt
      Dar to alle de guden mans in dessen landen
      De my vor eynen guden ghesellen kanden
1265  De mochten my altomalen gans wol lyden:
      Wente ik gans willighen myt en plach to riden:
      Konde ik nu klare bichten vnde beruwen myn sundige leuen
      Vnde mochte ik nu vnrecht gud weddergheuen
      So mochte ik werden myner sunde qwid
1270  Ach vnde wee de doet let my nene tyd
      He kumpt iagende efte he hebbe den schrul
      He maket my rasende. synneloes vnde alderdinges dul
      Nicht lange wyl he myt my ouerseen
      He wil my eyn vel rucken. ok duncket my he wil my de hud afteen:
1275  Wolde he my noch lange laten leuen
      Ick wolde em al myn harnsch: dar to mynen guden pagen geuen
      He achtet id nicht he wil beholden de oueren hant
      Here god help my wente dem dode moed ik setten eyn swar pant

Døden til rytteren
Døden til rytteren

Døden til rytteren

        De doet
      Hofgheselle du bist ein ruter ghenant
1280  Ik scholde dy wol iuncher heten lange her eyn pant
      Ik wil myt dy vechten in dessen daghen
      Ghewynnestu so werstu nu tho ritter gheslagen
      Men dyne rouerye wil dy hynderen vnde bringen in vaer
      De du hefst bedreuen hemelyk vnde openbar
1285  Dar to dyne valcheyt vnde vndoget groet
      Vloken. sweren. quatzen vnde ouermoed
      Sodane stucke myt velen schedichliken dingen:
      Willen dy nicht to gode bringen:
      Wo vaken hefstu den vnschuldighen helpen vorherd
1290  Men gode to denen hefstu nicht wol ghelerd
      By dem varende kopman vnde ok dem armen bur
      Den ere neringe wert ghans sur
      Dorch rechticheyt behort dy by en lyf vnde sunt to laten
      Hefstu dat ghedaen dat schal dy nu mer baten
1295  God belonet alle gud wo id ok is ghescheen
      De vmme synen wyllen gud deyt groet efte kleen
      Hefstu wat gudes ghedaen god wil id nicht vorgetten
      Is id anders he wert dy ock wol de bothe setten
      Alle quaet let he pynighen alle gud belonen
1300  Tred hastighen vort dyne groten wort helpen dy nicht eyne bonen.(2)

Jomfru
Jomfru

Jomfru

        De iunchfrou.
      Ich wo sere ik my vorverde
      Ik was vil na gevallen vp de erde
      Ouer nacht do lach ick vnde slomerde:
      Wo rechte selsen dat my do dromede
1305  My duchte wo ik sege den bitteren doet
      Dar van is my gheworden eyne kranckheyt groet.
      Ik sach den doet riden vp eynem lauwen
      Myt eynem swerde beghunde he my tho drawen
      Nicht en loue ik dat ik alrede schole steruen
1310  Grote ere mochte ik van der werlde vorweruen
      Byn ik doch eyne fyne iunge derne
      Myne elderen behelden my ok ghans gherne
      Up dat dat se my eynem fynen manne geuen
      Dar ik in dem echten state mede mochte leuen
1315  Na der werlde lop kynder mochte ghewinnen
      Men o wy leider de doet wil my des nicht laten begynnen
      He sparet nicht myn slechte. gelt. efte myne ioget
      Myt allem ernste he syk nu by my voghet
      Och wolde he my doch laten leuen
1320  Dar wolde ick alle myne suuerliken klenode vmme geuen
      De my hebben gheeruet de elderen myn
      Men dyt en mach so nu nicht ghesyn
      Maria myt allen hilghen de syn myn trost
      Dat ik van allem quaden werde vorlost
1325  Myn hilge engel vnde myn apostel sunte thomas
      Helpet my io nu to komen in des hemmels pallas

Døden til jomfruen
Døden til jomfruen

Døden til jomfruen

        De doet.
      Junckfrowe ghysseltrud efte wo dyn name is gheheten
      Dantze vort vnde laet dy des nicht vordreten
      Du plechst doch gherne to dantzen vnde to springen
1330  Vele nie leede kanstu leren syngen
      Dyne ioghet hefstu ghebruket in lichtuerdicheyt
      Vnde alle tyd ghesocht wertlike idelicheit
      Hastighen make dy vort vnde wes rede
      Dar synt vele achter de moten ok alle mede:
1335  Wo se ok hethen. sefke lyseke wobbeke kynke efte margrete.
      Drutke ryckel abelke almode vnde agnete:
      Wolborch hille heylke vnde kristinke.
      Barthe alheit iutke vnde katerynke
      Petronille clare myke vnde lucie
1340  Anna wyndelke hempe vnde sofie
      Ghese kunneke syke vnde odylly
      Metke barbran heseke vnde cecilli
      Lucke priske yde vnde armghard.
      Elsebe applonye scholastke vnde lutghart
1345  Leneke hebele winneke vnde wybbeke
      Ursele brygitte sylke vnde tybbeke
      Odeke wylmoed nelleke vnde hilleborch
      Hedewich fredeke engel vnde remborch
      Belke beke helke ymmeke vnde olghard
1350  Hertken konke agate tredet alle vord in desse vard
      Helena swenneke dorthie vnde gerdrud:
      Komet altomalen dantzet myt desser junkfrowen ghyseltrud
      Hebbe gy gheleret gude werke to vullenbringen
      So moge gy nu vroliken. te deum laudamus syngen
1355  Maria wart in erer ioget gheoffert in den tempel
      Allen iunckfrowen to eynem hilgen exempel
      Up dat se er scholen volghen in aller doghet
      Vnde in godes denste hennebringen ere bloyenden ioget

Håndværkersvend
Håndværkersvend

Håndværkersvend

        De amptknecht
      Help sunte marten du grote hylghe man
1360  Ick kan wer sytten efte gan
      In dem kroghe sat ik in dem laghe.
      De nacht al vth wente to dem lichten daghe
      Myne kumpane beghunden myt my to dullen:
      Wy druncken dat beer by haluen vnde by vullen.
1365  Ik dranck wente dat ik nicht meer en mochte.
      Ik stund vp wo draden ik de doren sochte
      Ick volede dar na myt der hant
      Do vel ik myt dem koppe iegen de want:
      Wo ik wedder vp de voete quam to staen
1370  Dar en weed ik nicht eyn wort van
      Do ik vp der straten my begunde vmmetoseen
      Ik trat mysse vnde vel in den rennensteen
      Myne kumpane drogen my do to hus in der tyd
      Ok wart ik do mynes remen vnde budels quid
1375  Dar hadde ik noch ynne vyf schyllinge in redem ghelde
      Ik loue nicht dat ik dat al vorspelde
      Hadde mannich euentur myt my ghedyet
      So wolde ik draden hebben ghevryet
      Up myn ampt dat ik wol hebbe gheleret
1380  Myn vordenede lon hebbe ick slymliken vorteret
      Hadde ick wat gheheghet nu to gheuen den armen
      God wolde syk myner denne wol erbarmen
      Doch syne barmherticheit is groet alse my vaken is ghesecht
      Hir vmme leue here god dencke an my wente ik byn io eyn arm knecht.

Døden til håndværkersvenden
Døden til håndværkersvenden

Døden til håndværkersvenden

        De doet
1385  Amptgheselle id is al eyns wat amptes dat du bist
      Van mi en hefstu nu nene lenger vrist
      Dyn dach is ghekomen vnde ok de stunde
      Hefstu mit truwen ghearbeidet des kumpstu nu to vunde:
      Wente we dar nicht vthghift dat vordenede lon
1390  De sunde ropt to gode in sinen tron
      De dar ok vpboret dat lon dat he nicht vordenet
      Dem wert weddervmme de sulue wrake vorlenet
      Van gode de alle dinck rechte richtet
      Ein amptknecht schal doen dar to he sik heft vorplichtet
1395  Myt truwen arbeiden de stucke de to synem ampte horen
      Alsus mach he sunder sunde syn vulle lon vpboren
      Des hilghen daghes schal he gode denen myt truwen
      Vnde laten sik syne sunde ruwen
      Dar vmme is de hilghe dach van gode inghesath:
1400  Wente den werkeldach hefstu nene tyd ghehad
      Men hir enteghen hefstu nye vunde ghesocht
      Vnde den hylghen dach in velen sunden henghebrocht
      Der du des werkeldaghes nicht kondest bekomen
      Alsus hefstu des duuels denst vor dy ghenomen
1405  Myt spelen. drincken. vnde anderen vnkuschen dingen
      Botzelen dobbelen karden vnde vnhoueschem syngen
      Haddestu gude werke ghedaen na dynem vormoghen myt vlyt
      Recht nu queme dy dat to hulpe vnde ok to ewigher tyd

Amme og barn
Amme og barn

Amme og barn

        amme vnde kint.
      Ach god wat schal ick seggen to dessen stucken
1410  Alse ik id dencke dat wil my so nicht lucken
      Dyt kynt dat dar is iunck vnde kleen
      Dat en wil de doet nicht lenger ouerseen.
      He nympt id wech myt der hast
      My duncket he sparet wer werd efte gast
1415  Ok sparet he nicht vrunde. suster efte broder
      Ok nicht my de ik byn des kyndes amme efte moder
      He halet se wech alleghader
      Dat husghesynde ock den sonen myt dem vader:
      Wat mach dat menen dat he sus iaghet
1420  He achtet nicht dat dyt suuerlike kynt wert beklaget
      Och mochte id leuen wente to synen mundighen iaren
      Vnde wolde de doet id denne vordan sparen
      Vnde ick mede mochte afleuen de tyd
      Dar vmme wolde ik doen alle mynen vlyd
1425  So mochte ik denne trost hebben van dessem kynde
      Dat ik hir nu in desse doeke wynde
      Men leyder desser bede werde ik nicht ghehort
      Ik moed vp der stunt suluen mede vort
      Hir en wil anders neyn dantzent af werden
1430  Men alsus werde wy nu ghevoeghet tho der erden
      De doet de nympt beyde dat kynt vnde my
      O here god desse sake de beuele ik dy.

Døden til ammen
Døden til ammen

Døden til ammen

        De doet.
      See hir du rechtuerdighe god
      Wat wyl hir af werden
      Och seker dar synt gans vele duller lude vp der erden
1435  De men doch vor wise mynschen holt int ghemene
      Men de wisheit de in en is de is gans klene
      Der bistu eyn des kindes moder efte amme
      Dat kynt dat hir licht vnschuldich ghelik eynem lamme
      Dat kricht den hemmel sterft id in siner vnschult
1440  Wente cristus in pinen vnde myt groter dult
      Heft gheopent den hemmel den de dar synt ghedoft
      Den heft he en myt synem blode vnde bitteren dode ghekoft
      Vnde du begherest dat id moghe leuen noch vele iar
      Och wat mannigherleye groter vaer
1445  Moste dyt kynt staen in grotem euenture
      Nu is id ghevriet van dem helschen vuere
      Darto des veghenvures vnde van velem quaden
      Hir vmme laet gode den heren bouen dynen willen raden:
      Wente alle minschen de dar hebben den cristennamen
1450  De synt vorbunden to dren stucken altosamen
      So vern se dencken salych to wesen myt gode
      Int erste moten se holden de hilghen teyn godesgebode
      Int ander de seuen dotliken sunde(1) to vormiden
      Int dridde in dem rechten cristenlouen bliue to allen tiden
1455  Den louen myt guden werken tziren vnde dar inne olden
      Merke wo vele is der de dyt rechte holden
      Salich is dede sus in vnschult wert van hir genomen
      Vnde mach alsus sunder sunde vor den heren komen
      Salich is dede des dodes stunde vnde godes rike myt vlite wachtet
1460  Vnde de desser werlde ydelen valscheyt nicht en achtet
      Men noch is he saligher vnde dat is wys
      De dorch den doet desser valschen werlde wol berouet is.

Kapitel 61

        De doet.   Dat lxi ghesette
      Den mynschen wundert nu wo dat mach tokomen
      Dat nu dorch roef so vele ghudes wert ghenomen
1465  Beyde to water vnde ok vp dem lande.
      Ok wundert en dat nu de plage godes mannigherhande
      Pestilencie. vnfrede. dure tyd. vnwedere groed
      Vele kranckheyt. nye suke vnde mannighe noed
      De mynschen mere plaget wan in olden iaren
1470  Do plach int ghemene id so nicht to varen:
      Willen de mynschen anseen isliken staed bysunderen
      So en derf en dyt so seer nicht wunderen
      Der werlde staed is leyder nu so gheworden
      Dat de meyste hoep holt eynen sundighen orden
1475  Alle dat quad dat nu in der werlde schued
      Alse men horet vnde ok openbare sued
      Dat kumpt her van der sunden de de mynschen doen:
      Wente vor alle gud wil god gheuen sunderlik loen
      So wyl he ok alle sunde sunderliken plagen
1480  Dat dede he noch vele strenger in iennen olden daghen
      De leue godes is by den geistliken worden kold
      De rechtuerdicheit is by den vorsten gheworden old
      De gude raet is vorghaen van den olden
      De loue vnde godes ghebod wert van dem volke ouel gheholden
1485  To der iunckfroweschop plegen de iunckfrowen grote leue to dregen
      De echte staed wert manckt velen feyl gheholden mannigerweghen.

Kapitel 62

        De doet   lxii
      SO wan in ertyden de schypman vnde kopman to schepe ghingen
      So plegen se sik to bekummeren myt godliken dingen
      Se plegen ere sunde to beruwen vnde ok to bichten
1490  Vnde leten syk ok eyn deel myt gode berichten
      Likerwys efte se scholden gan in den doet
      Vp dat god se bewarde vor alle noed
      So wan de kopman schipman nu syn vp dem lande
      Se driuen grote sunde vnde vele schande
1495  In drunckenheit ouervloet in vloken vnde myt kyue
      Ghan se to schepe so volghen en eyn deel de losen wyue
      Varen se denne wol dat kumpt van godes barmherticheyt
      Homoed ghiricheyt vnde vnkuscheyt
      Vmme desser drier sunde willen de meysten mynschen vordomet werden:
1500  Wente desse dre holt men draden vor nene sunde vp desser erden:
      Wat rechtuerdigher bur weren in ertyden wor synt de nu:
      Wo weynich is der de ere salicheyt vlitich soeken wer ik efte du
      So we is dede ane strafent wandert in dem wege der warheyt
      Dat is dede godes willen myt allem vlyte deyt
1505  Vnde gyft synem euenmynschen wat em behort vnde syk sulven mede
      Desse mach syk vormoden to krighen godes frede.

Kapitel 63

        De doet. lxiii
      De hilghen godes synt mynschen ghewest alse wy
      Grote bekoringe hadden se ok dar van en weren se nicht vry
      Men se hebben ouerghewunnen vnde wedderghestaen
1510  De worde des hilghen ewangeliums seghen se vlitich an
      Dar alsus gheschreven steyt dat rike der hemmel lydet ghewalt;
      De weldeners entfangen dat. wente se mannichvalt:
      Vnde vele ghewelde erem licham andoen
      Hir vmme entfangen se dat ewighe lon
1515  Dreghe wy den cristennamen vnde do wy vnrechtuerdicheyt
      So wyl id vns gan alse dar gheschreuen steyt
      Dat de here wil seggen wan wy vor em komen des syt bericht
      Ik segge id iw vorware ik en kenne iuwer nicht:
      Wolde god myt den sunderen nicht barmhertichliken ouerseen
1520  Wo scholden se denne iummer godes torn konen entfleen
      Sendet god vp vns mannigerleye plaghe
      Dat is he vns plichtich alle daghe
      Dat vele gude dat wy ock entfangen dat kumpt van syner barmhertycheyt
      Vnde nicht her van vnser rechtuerdicheit
1525  Do wy wat gudes dat deyt dorch vns god de here;
      Do wy quaet dat kumpt her van vnser eghen quaden lere
      In kledinge. in worden. in werken. vynden de mynschen nye vunde
      Vnde alsus vormeren se ere bosheit vnde sunde

Kapitel 64

        De doet   lxiiii
      Dre viande hebbe wy de vns vorvolghen aldermeyst
1530  Alse vnse eghen flesch. de werld vnde de bose gheyst
      De wertliken mynschen konen syk suluen nu wol bekoren
      Se doruen des duuels inblasent nu nicht sere horen
      Alsus in dem boke der oltvaders steit gheschreuen:
      Wo dat eyn hillich broder vele duvel sach kleuen
1535  Vmme eyne klues dar eyn hillich broder ynne was
      Desse sulue wanderde ok dorch eyne stad ok vor des koninges pallas
      Dar sach he men eynen duuel vp dem torne bouen
      Den beswor he by synem cristenlouen
      Dat he em seghen scholde dat em duchte wunder
1540  Dat he allene were ouer der stad dar doch mannich sunder
      Inne were. vnde dat by des hilghen broders tzellen
      So vele duuel weren dat he er nicht konde tellen
      De duuel sprak. desse in der stad de synt doch vorloren:
      Wy behouen hir nener duuel mer wente se konen syk suluen wol bekoren
1545  Ik wachte se man dat se in den sunden bliuen
      Dat wert my nicht sur neyn grot arbeyt derf ik dar vmme driuen
      Vnde de duuele de du by dem ynnighen broder hefst gheseen
      De konen altosamende ene nicht tho eyner dotsunde(1) theen
      ¶Nu hebbe gy ghehort wo dat is toghekomen
1550  Dat nu in der werld so vele plage wert vornomen
      Alse dat de mynschen syn quad vnde sundich
      Vnde in veler bosheyt synt se sere kundich.

Kapitel 65

      De doet    Dat lxv capittel
      Alsus is hir to voren vele ghesecht van etliken staten
      Van den hogen vnde syden ock van gheystliken vnde wertliken prelaten
1555  Nemande vtghenomen he sy vnrechtuerdich efte de dar heft recht
      He sy arm ryke old iunck here efte knecht
      Se we dar is vnschuldich vnde dem id nicht an en gheyt
      De wert hir nicht ghestraffet de late id staen alse id steyt
      So we dar is an dessen efte anderen dyngen ok schuldich
1560  De en kurre hir nicht wedder men he wese otmodichliken duldich
      Vnde betere sik dat is de wille godes des heren
      Ok schal de mynsche sik bereden vnde by tyden steruen leren:
      Wente de tyd is anstande in korter vryst
      Dat dar is tokomende de here ihesus crist
1565  Vnde wert dat gherichte holden myt den guden vnde ock myt den quaden
      Och des is groet behoef dat men syk hir vp mach wol beraden:
      Wente men lest van sunte ieronimus dem groten hillighen
      He dede den willen godes myt vlyte vnde ok gans willighen
      By synen daghen was nemant de so strenge vnde hillichliken leuede
1570  Iodoch eme alle tyd gruwede. tzetterde. vnde he beuede
      So wan he ouerdachte dat gherichte. den iungesten dach
      He schrift suluen. ik ethe ik drincke efte wat ik doen mach
      In lesende. scriuende. slapen. waken efte wat id sy
      Alle tyd hore ik des gherichtes basunen des duncket my
1575  Dede alsus lud staet vp gy doden vnde sumet nicht:
      Komet alle to der rekenschop vor dat rechte ghericht
      Ach god heft desse grote hilghe dit sus vlitich bedacht
      De doch myt dyner hylghen hulpe heft ghebracht
      De helen byblien der hylghen schrift eyn fundament
1580  Uth hebreesch vnde grekscher sprake in dat latyn ghewent
      Dem cristeliken volke to eynem ewighen profyt:
      Wat menen doch de mynschen de nu noch in dem leuende syd:
      Wente desse hilghe ieronimus was doch so sere myt dogheden dorchghewyret
      Likerwys also dat firmament is myt den sternen dorchghetziret
1585  He begerde to steruen vnde vroude syk to des dodes stunden
      Des gheliken synt de eddelen hyllighen alle gudwillich to steruende ghevunden
      Nu beclagen syk de mynschen to steruen dat is quad
      Hir en is doch io neen bliuende staed:
      Wente iob secht eyn mynsche da van eyner vrowen wert gheboren
1590  Is ghelyk eyner schonen blomen vtvorkoren
      Alsus he wasset groyet vnde bloyet
      Altohant darna wert he wedder ghemoyet
      In dem dat he wedder afnympt vnde vorsorret
      Vnde ghelik der vmmegheslaghen blomen vordorret:
1595  Korte tyd schal he leuen in sorghen vnde vndult
      Vnde schal myt mannigherleye droffenyssen werden vorvult
      Vnde wert denne vortreden alse he to der erden wert gheleyt
      Alsus it dyt leuent vorvullet myt veler kranckheyt
      Io de mynsche mer wasset io em mer afsleyt:
1600  Wente alle daghe de doet em eyne dachreise negher gheyt
      Naket vnde arm is de mynsche in desse werld ghekomen
      In iammer vnde myt droffenissen werd he wedder van hir ghenomen.

Kapitel 66

        De doet Dat lxvi ghesette
      Hir vmme nicht en spare ik wer adel efte ioget
      Neyn ghelt. staed. wysheit. efte doghet:
1605  Weset altomalen by tyden bereyt
      Vnde komet alle her in mynen kreyt
      Ik wyl iw vp de erden nedderstrecken
      Vnde ernstliken eynen voed lenger recken
      Hir en mach nemant wedder spreken
1610  Eynem isliken wyl ik syn herte thobreken
      He sy olt. junck.. arm. efte rike
      Ik neme se mede alghelike
      De syk duncken gud efte van eynem eddelen state
      Dat kumpt ene altes nicht to bate
1615  Nemant is eddel noch gud men god alleyne
      Hir vmme merket rechte dessen sproke alghemeyne
      De de werlt eddel holt vnde hoch gheboren
      Merke wat hebben se vor den anderen mynschen tovoren.
      Na eyner wyse werden se ghetelet. gheboren alse de anderen
1620  So lange alse god wyl mogen se vp dessem ertrike wanderen
      Se konen nocht entvlegen ock neene mirakel vullenbringen
      Ok anderen mynschen ghelik in sodanen notroftighen dingen
      Alse eten. drincken. slapen. rowen konen se nicht entberen
      Hir vmme scheme dy slyck vnde dreckhoep dattu bouen dynen heren
1625  Dy vorheuest de doch was so rechte otmodich
      Vnde aller hyllicheyt vul vnde ouervlodich
      Betrachte de dreckstanden de du vor dy drechst
      Vnde dyne vulen conciencien dar du dy vaken mede slapen lechst
      Bedencke wor du byst herghekomen vnde wattu nu bist
1630  Vnde wattu werden scolt in korter vrist

Kapitel 67

        De doet   Dat lxvii capittel
      Vele doghede maken den mynschen eddel vnde nicht de bort
      De doghede komen van gode vnde ghaen wedder to em vord
      Alsus is he eddel de dar is vul veler doget
      Vnde de vmme syner rechtuerdicheyt van gode wert vorhoghet
1635  So moghen de hilghen godes wol eddel syn
      De hir vmme der rechtuerdicheit hebben gheleden smerte vnde pyn
      Vmme god vnde dorch der rechticheit worden se hir sere ghemoyet
      Alsus hebben se in velen dogheden werdichliken ghebloyt
      De syk hir synes states efte adel beromet
1640  Wo mannich syne sele dar mede vordomet:
      Wente de syk hir suluen alsus vorhoget
      De wert nedder to der hellen gheboget
      Myt den duuelen dede dorch den homoet vellen
      Van dem hemmel wente nedder to der hellen.

Kapitel 68

        De doet    Dat lxviii ghesette.
1645  WIlle wy godes hofghesynde werden
      So mothe wy manliken vechten vp desser erden
      Wente des mynschen leuent is eyne ridderschop
      So heft gheschreuen de hilghe duldige iob
      De wech de to dem ewighen leuende gheyt
1650  Is ghans smal vnde enge alse in dem hilghen ewangelio gheschreuen steit
      De wech to der hellen is breed grod darvor gruwet my sere
      Vele mynschen wanderen den sprickt vnse leue here
      Vele synt gheesschet wenich vthvorkoren vorwar
      Dyt synt harde worde de dar staen gheschreuen openbar
1655  Hir vmme latet iw desse figuren vor oghen staen
      Wente in korten tyden mothe gy daran
      De stunde vnde de dach is gode allene bekant:
      Wente alle dinck heft he in syner hant
      Leuet so alse gy gherne willen steruen
1660  So ghift iw god dat hemmelrike to eynem eruen:
      Wente de doet sendet iw nenen bref
      He kumpt slyken recht so eyn deef
      De syner selen salicheyt myt truwen menet
      Vnde Gode myt allem vlite denet
1665  Vnde de bode godes heft vthvorseen
      Dat he der nicht wyl breken nerghen neen
      Vnde deyt bycht. ruwe vnde bothe vor syne sunde
      Desse de schal syk vrowen to des dodes stunde:
      Wente denne kricht he synes arbeydes eynen ende:
1670  Wan he schedet vth dessen iamerliken elende
      Dorch den naturliken doet entfange wy dat ewighe lon
      Alse dorch eyne dor gha wy dorch den doet in godes tron
      Scholde cristus komen in syn rike.
      Erst sterf he vor vns alghelike
1675  De knecht is nicht bouen synen heren
      Alsus en kone wy vns des dodes nicht weren
      He kumpt id sy vns lef efte leyt
      Hir vmme waket vnde weset alle tyd bereyt
      Sede cristus vnse leue here
1680  Eme sy lof danck vnde ewighe ere
      De dyt heft ghedicht vnde laten setten
      God mothe siner nummermer vorgetten
      Vnde vorgheue em syne sunde kleyn vnde groet
      Vnde helpe vns allen vth aller noed
1685  So wan de doet de sele schedet van dem liue
      Dat se denne io ewich myt gode blyue.

      A m e n
      O mors quam amara est memoria tua homini pacem habenti in substantiis suis. Ecclesiastici xli.
      Ghedichtet vnde ghesath in der keyserliken stad lubeck na der bord ihesu cristi
      mcccclxxxix

Yderligere information


Op til Des Dodes Dantz